Det bliver ikke som den 14. august 2019, hvor FC Fredericia sejrede 1-0 på udebane mod Vejle. Divisionsforeningens protokoller siger, at der ikke må komme udebanefans, og derfor bliver det en speciel dag for fanformand, Søren Christensen.

Et lokalopgør uden udebanefans. Det bliver tilfældet lørdag klokken 13:00,  og det er ikke sød musik for Red Prides formand, Søren Christensen.

“Det er pisse træls. Vi har set frem til at spille tre fede kampe mod dem, og så ender vi med en. Det er en af de største kamp for os fans,” siger fanformanden til Fredericia AVISEN.

Til gengæld ser han med glæde tilbage på opgøret, der senest blev spillet i Nørreskoven mellem de to klubber, hvor FC Fredericia vandt 1-0.

“Det var fedt. Nu kan vi kigge på statistikkerne og se, at det ikke er tit vi vinder der. Den kamp spillede vi dem ud af banen, og det er ærgerligt vi kun vandt med et mål,” konstaterer Søren Christensen og griner.

Den 5. juni spillede FC Fredericia og Vejle mod hinanden på Monjasa Park. Ved den lejlighed var der ingen tilskuere på stadion, og hjemmefra kunne fanformanden se FC Fredericia tabe 1-2 

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

“Det var forfærdeligt. Jeg plejer at se alle ude- og hjemmekampe, så det er noget pap. Man føler det som, at man har stadionkarantæne,” siger Søren Christensen, som til gengæld kan glæde sig over at have været til FC Fredericias to seneste hjemmekampe:

“Det er lang tid siden, at man ikke har kunne se noget, så det er fint at komme ud igen. Det er stadig en smule tamt med restriktioner og begrænset med tilskuere, man skal sidde ned og vi er ikke på vores normale tribune. Der er færre mennesker til at skabe stemningen, og der er ingen udebanetilskuere, men det er bedre end vi slet ikke må komme,” siger han.

https://www.vinmedmere.dk/

Alle hader Vejle

Red Pride har en sang, hvor de synger: “Alle hader Vejle”, og det er egentlig meget simpelt, når man spørger hvorfor FC Fredericias fangruppering er efter holdet fra nabobyen.

“Det er, fordi vi ikke kan lide dem. De har sat sig som den store klub med armbevægelser, men vi kan sagtens byde dem op til dans. De taler altid om deres historie, men de har været i 1. division i mange år. Nu ser det ud til, at de rykker op igen, men de rykker nok ned igen. Det er Danmarks dyreste elevator,” siger Søren Christensen og fortsætter:

“Vi vil gerne spille mod dem i næste sæson, men det bliver nok dem, der rykker op. Så kan det være, at de rykker ned igen.”

Hvad er dit største minde med en Vejle-kamp?

“Hvis man har været med i mange år, så vil de fleste nok nævne 6-1 på Baldersvej. Det er lang tid siden, men i nyere tid er det kampen i august i Nørreskoven, hvor vi sendte tre busser op. Der var virkelig gang i den,” slutter Søren Christensen.

Der er kampstart mellem Vejle og FC Fredericia klokken 13:00. Fredericia AVISEN liveopdaterer fra opgøret fra klokken 12:45.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer