Ugen ud har FC Fredericia to prøvespillere. Det drejer sig om den centrale midtbanespiller Mikkel Basse og angriberen Justin Shaibu.
24-årig Mikkel Basse har senest været på kontrakt i Vendsyssel, og har derudover spillet i klubber som FC Roskilde og FC Helsingør. I Vendsyssel-tiden er Basse noteret for 15 kampe, men det er primært i FC Helsingør, at midtbanespilleren har slået sit navn fast. Basse var en del af det Helsingør-hold, der rykkede op i Superligaen i 2016/17-sæsonen, og spillede kontinuerlig for dem i den sæson. Efterfølgende tog Mikkel Basse turen ned i 1. division med Helsingør, og siden har han været forbi FC Roskilde og Vendsyssel.

Justin Shaibu er 22 år, og har spillet i Brenford siden 2016, hvor de hentede ham til klubben fra HB Køge. Angriberen, der har rødder både Danmark og Hana, startede på Brenfords B-hold og nåede i tiden i klubben at være lejet ud til Walsall, Boreham Wood. I tiden i Brentford nåede Shaibu at spille seks førsteholdskampe.
I transfervinduet jagtede FC Fredericia en offensiv forstærkning, men det lykkedes ikke at hente et alternativ til Anders Holvad i front. Det mangler FC Fredericia pt., da Joachim Wagner er ude med en længerevarende skade og sidste sæsons topscorer, Steven Enna, forventes ude et par uger endnu.