FC Fredericias Tobias Anker fik rødt kort i det 73. minut mod Fremad Amager, men fem minutter senere scorede Anders Holvad for fredericianerne, der endte med at vinde opgøret på Amager.

FC Fredericia skulle fredag aften forsøge at komme sejrskurs igen i NordicBet Ligaen efter tre nederlag i træk. Kursen blev sat mod Amager, men alt var ikke som det plejer at være i denne sæson. FC Fredericia var til opgøret uden Jeppe Gertsen, Mathias Kristensen, Patrick Egelund, Valance Nambishi og Peter Ullum, hvilket gav en del rokeringer i startopstillingen.

I startopstillingen, i forhold til den ellers velkendte fredericianske opstilling, var Oliver Olsen, Jeppe Brinch og Tobias, der udgjorde forsvaret, og på midtbanen afløste Christian Ege, Nambishi, og på midtbanen var der også blevet plads til Christian Tue og Andreas Lausen, der ikke plejer at være faste startere.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Det var dog ikke til at se på spil og chancer, at FC Fredericia havde skiftet en del ud. Fremad Amager havde ikke det store at komme med, og forsøgte at lure på omstilinger, men Peter Løvenkrands’ mandskab blev ikke farlige, og viste i store perioder, hvorfor de er på tiendepladsen i tabellen.

Tue havde flere nærgående forsøg. (Foto: AVISEN)

Til gengæld manglede FC Fredericias offensiv også noget. Den sidste skarphed manglede, når mulighederne bød sig. FC Fredericia var klart mest på bolden, men i kombinationsspillet kunne fredericianerne ikke spille sig til de store chancer. Til gengæld var FC Fredericia ikke blege for at skyde fra distancen, og det gjaldt blandt andet Christian Tue efter 19 minutter, men hans forsøg gik over mål.

Kristian Kirkegaard bød sig efterfølgende også til med et brag fra distancen, men det lykkedes Fremad Amagers keeper, Jacob Pryts at slå forsøget ud til hjørnespark, og mere kom der ikke ud af den situation. Til gengæld havde FC Fredericia flere muligheder for at komme foran efter 29 minutter. Bolden røg rundt mellem venner og fjender i lille målfelt i Amagers ende, men selvom fredericianerne stod klar til at sparke på kassen, kom bolden ikke ind.

Der blev ikke scoret i første halvleg, men i anden halvlegs indledning var netmaskerne tæt på at komme til at blafre. Christian Tue fik bolden i omstilling, og fra kanten af feltet kanonerede den lille midtbanekreatør på kassen, men forsøget strøg akkurat over mål, og måltavlen viste derfor stadig 0-0.

https://www.facebook.com/SusanneEilersenDF

Efter en times spil var FC Fredericia igen nærgående. Christian Tue var endnu en manden, der var farlig, og denne gang var det endnu tættere på. Tue tog bolden til sig i feltet, og bragede bolden mod kassen, men en Amager-spiller stod klar på stregen og fik headet ud til hjørnespark.

Efter 69 minutter skiftede FC Fredericia ud for første gang. Christian Tue, der ellers havde været FC Fredericias farligste spiller, blev afløst af Anders Holvad. Det betød, at Kirkegaard blev rykket ned på midtbanen for at gøre plads til Holvad i angrebet. Også anfører Ege blev skiftet ud, og ind i stedet for ham kom midtbaneslideren Mikkel Basse.

I det 73. minut ændredee kampen karakter. FC Fredericias Tobias Anker kom ud i en løbeduel med en Amager-spiller, som han løb ind foran på regulær vis, men modstanderen faldt i græsset, og dommer Kasper Madsen reagerede ved at give Anker et gult kort. Da FC Fredericia-spilleren havde et gult kort i forvejen, gav situationen derfor rødt kort. FC Fredericia reagerede ved at skifte Erik Nissen ind i stedet for Andreas Lausen, og dermed var det et klart signal om, at fredericianerne ville stille sig tilfredse med uafgjort.

Michael Hansen kunne konstatere, at Tobias Anker fik rødt kort. (Foto: AVISEN)

Bedst som det lugtede væk af, at kampen ville ende uden mål slog FC Fredericia til. I det 77. minut slog gæsterne kontra, og bolden havnede hos Anders Holvad i venstre side, og den rutinerede angreb øjnede muligheden for at sparke bolden ind over hovedet på Pryts. Med et velplaceret spark lykkedes det for Holvad at bringe FC Fredericia i front.

I slutningen af opgøret pressede Amager på, men det lykkedes ikke hjemmeholdet at få bolden ind bag Alexander Nybo. Dermed kunne FC Fredericia række armene i vejret efter opgøret, der blev FC Fredericias første sejr i NordicBet Ligaen siden den 12. september.

Næste gang FC Fredericia skal i aktion er den 23. oktober på udebane mod Esbjerg.

Skriv en kommentar