FC Fredericia skulle i dag op mod Vendsyssel FF i Nordic Bet Ligaen. Ikke siden den 7. marts, da FC Fredericia spillede mod Viborg på Monjasa Park har fæstningsholdet rullet med bolden i ligaen. Spændende skulle det blive at se, hvordan holdet ville genstarte turneringen efter en nedadgående formkurve i foråret. 

Inden dagens kamp havde FC Fredericia fået lidt hjælp i tabellen, da Viborg spillede 1-1 mod Skive, og Kolding ligeledes tabte point med 2-2 mod Fremad Amager og Vejle spillede 1-1 hjemme mod Næstved. I front af ligaen er stadig lokalrivalerne fra Vejle med hele 45 point mod FC Fredericias 35 på tredjepladsen, og Viborg på andenpladsen med 38 point. 

FC Fredericia indledte kampen med Nybo, Ritter, Buus, Nissen, Høegh, Kirkegaard, Johannsen, Gertsen, Ege, Torp og Mucolli, imens Raahouge, Enna, Holvad, Enevoldsen, Mikkelsen og Uzochukwu startede på bænken, hvor Cheftræner Jonas Dal ledte tropperne. Andreas Oggesen og Joachim Wagnersen sad ude med skader.

Sidst FC Fredericia tog imod Vendsyssel FF var det i sæsonpræmieren, hvor udeholdet løb med en 2-1 sejr. FC Fredericia har ikke besejret Vendsyssel siden 9. april 2017, hvor det blev til en 1-0 sejr i Hjørring. 

Vil du læse alle kampens detaljer, kan de læses her 

Til tonerne af Monty Pytons, Always Look On The Bright Side Of Life, løb de to hold på banen, imens trænerne Mølby og Dal Coronahilste. Noget vi nok vender os til de kommende måneder, når fodbolden spilles. 

På banen var det Vendsyssel-mandskab, der lagde bedst ud og med vinden i ryggen fik presset FC Fredericia i bund. Fredericia spillede nervøst, smed bolde væk og kunne ikke holde bolden mere end to afleveringer. 

[ngg src=”galleries” ids=”31″ display=”basic_imagebrowser”]

Efter otte minutter drev Mucolli godt frem, inden Ritter blev nedlagt med gul kort til udeholdet til følge, og FC Fredericia på en dødbold havde første skud på mål, da Kirkegaard forsøgte sig. Bolden rullede dog flere meter forbi, men FC Fredericia var med i kampen igen. To minutter senere var det Dennis Høegh, der elegant afdriblede sin modspiller og afsluttede resolut, tæt på, men lige over mål.  Høegh var målfarlig igen få minutter senere, da han efter et indlæg fra Jacob Buus næsten havde headet FCF i front. 

https://www.vinmedmere.dk/

Dommer Patrick Remon Gammelholm bragte sig selv i fokus ved flere lejligheder, da der blev gået til vaflerne, men kendelserne faldt tilfældigt – da det var begge veje, kunne man også høre de to trænerduoer i verbale dueller flere gange, hvor 4. dommer Michael Rasmussen måtte dæmpe gemytterne, hvor de to holds udskiftningsspillere råbte med fra tribunerne, hvor de skulle sidde, igen grundet de aktuelle COVID-19-retningslinjer. Generelt opstod der under kampen flere situationer, hvor fodboldens regler, nye som gamle blev grundigt debatteret.

Efter 30 minutter var det FC Fredericia, der sad på spillet. Rollerne var byttet om. FC havde fundet det gode pasningsspil frem, hvilket pressede Vendsyssel til at holde alle mand på egen banehalvdel. Vendsyssel lurede dog på kontraen med lange afleveringer i dybden og hjemmeholdet næsten havde bragt sig foran efter 33 minutter, da de pludselig var helt fri, men FC fik afværget. Hvis et hold skulle komme foran i denne periode, var det imidlertid udeholdet, men det skete ikke og holdene listede til pause med 0-0 på måltavlen. 

Der blev gået til vaflerne i kampens først halvleg.

Torp skød på alt

Anden halvleg startede som første; med Vendsyssel i angreb. Efter 53 minutter stoppede FCF-anfører Christian Ege Ali Messaoud en halv meter uden for feltet og modtog et gult kort. FC Fredericia slap med skrækken på det efterfølgende frispark, der røg få centimeter over målet, men udeholdet virkede rystet. 

Få minutter senere var det Victor Torp, der hver gang, han fik chancen, sparkede på kassen. Han var tæt på at bringe FCF foran med et fladt skud, der ramte stolpen, inden Vendsyssel fik clearet bolden til hjørnespark. Efter to hjørnespark dømte Patrick Remon Gammelholm straffespark til FC Fredericia, da Søren Henriksen havde brugt hånden ulovligt.

FC Fredericias Victor Torp gik til bolden og målmand Peter Friis Jensen fra Vendsyssel kastede sig til samme side som bolden, men Torp sparkede hårdt og fladt, så Friis Jensen kunne ikke holde bolden, hvorfor udeholdet kunne juble efter 59 minutter. Torp skød igen på et frispark fire minutter senere, da han fem meter fra feltet sendte en kanonkugle afsted mod Friis Jensen, der til sidst fik de yderste fingre på. 

FCF sad på kampen, og spillede sig til flere gode chancer, hvor Vendsyssel mirakuløst fik reddet bolden på stregen og ved at kaste sig ned i sidste sekund.  Anders Holvad havde erstattet Kristian Kirkegaard, sidstnævnt havde leveret en solid løbeindsats. Det samme kunne siges om Agon Mucolli der løb solen sort i denne kamp og flere gange var med hjemme for at forsvare. De gulblusede fredericianere kæmpede bravt i denne periode. Til tider var det næsten brasilianske tilstande, som da Mathias Gertsen driblede sig igennem vendelboernes forsvar, men dog blev stoppet til sidst. 

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Vendsyssel pressede nu på for en udligning og trængte FC Fredericia i defensiven. Med 21 mand på FC Fredericias banehalvdel kastede udeholdets spillere sig ned igen og igen, når boldene fløj om ørerne på fæstningsholdet, men ville fæstningen holde? 

Nicolaj Ritter blev erstattet af Henry Uzochukwu efter 84 minutter og tre minutter senere blev Mathias Gertsen erstattet af Lukas Enevoldsen, og Jonas Dal råbte ind til sine spillere: “Arbejd så hårdt I kan!” 

Dommer Patrick Remon Gammelholm lagde fire minutter til. Lukas Enevoldsen viste sig at være en stærk indskiftning, da de høje bolde fra vendelboerne ramte hans pande og sendte FC Fredericia på bolden, men hjemmeholdet generoberede hurtigt. Man sad derfor med fornemmelsen af, at de ville få en større chance og udligne. 

Anfører Ege frembragte jubel på tribunerne, da han også ville lege brasilianer, og samtidig fightede dyrisk, da han mistede bolden. Vendelboerne fik en chance mere for at få bolden i feltet, men den blev clearet og FC Fredericia kunne hæve hænderne højt med tre point i bagagen. 

Skriv et svar