Søndag spiller FC Fredericia mod Silkeborg i 1. division. Hurtigt meldte FC Fredericia udsolgt til deres VIP-arrangement i thansen loungen, men det er nu aflyst som følge af de nye regler omkring forsamlingsforbud.

https://www.vinmedmere.dk/

De nye regler vedrørende forsamlingsforbud trådte i kraft lørdag klokken 12:00. Straks da de nye regler blev meldt ud kontaktede FC Fredericia Divisionsforeningen og myndighederne for at finde ud af, om deres VIP-arrangement ville blive ramt af de nye regler, da klubben efter de retningslinjer, der gjaldt indtil lørdag klokken 12:00, måtte have 100 gæster i loungen.

De nye regler betyder, at der ikke må være mere end 50 personer til fester, brylluper, fødselsdage, begravelser og lignende, der ikke afholdes i private hjem. Politiet holder sig principielt fra at indskrænke borgernes frihed i deres eget hjem, og vil derfor ikke kontrollere hvordan det er i private hjem.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Men da FC Fredericia holder deres VIP-arrangement i thansen loungen går det ind under de nye regler, og som konsekvens af det har FC Fredericia valgt at aflyse morgendagens VIP-arrangement, der ellers var udsolgt. Det oplyser klubbens direktør, Stig Pedersen, i en SMS til AVISEN.

De nye retningslinjer får ikke betydning for antallet af personer på Monjasa Park til opgøret, da det er omfattet af reglen om et kulturelt arrangement. Dermed må der fortsat være 500 personer til stede på stadion.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer