Søndag skal FC Fredericia op mod endnu et tophold. Det sker på Monjasa Park, hvor Esbjerg venter, og til den kamp har fredericianerne en bredere palette af spillere til rådighed end i den seneste kamp.

Et nederlag på 4-0 til Viborg. Det startede FC Fredericia forårssæsonen ud med, men der bliver søndag mulig for at rejse sig mod Esbjerg, men det bliver ikke en nem opgave.

– Vi glæder os til en ny kamp mod et godt hold. Det er en svær modstander igen, og vi får testet os maksimalt og vi vil revanchere os selv, og så glæder vi os til at komme hjem på eget græs, da vi har været bedre mod gode hold på hjemmebane. Vi tror, at det bliver en mere lige kamp, siger FC Fredericias cheftræner, Michael Hansen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

I det omvendte opgør i Esbjerg blev FC Fredericia overrumlet på standardsituationer, og det mønster gentog sig senest mod Viborg, og derfor er det et fokuspunkt.

– Vi har kigget på os selv, da det skete både i den omvendte kamp og mod Viborg. Der bliver mere fysik og indviduel styrke, og så handler det om, hvem der er skarpe i felterne, siger Michael Hansen.

På skadesfronten lysner det for FC Fredericia. Op til kampen har spillere som Mathias Johannsen, Andreas Oggesen og Nicolaj Ritter alle trænet med. Til gengæld mangler holdet fortsat den islandske keeper Elias Olafsson.

– Vi har en bedre fornemmelse end op til Viborg-kampen, der var hektisk i den henseende. Der har vi set bedre ud og har fået trænet bedre. Der er god konkurrence og bredde, så det kan give selvtillid, siger Michael Hansen.

Foruden de tidligere skadede spillere har FC Fredericia igen Raphael Onyedika med i truppen. Den afrikanske midtbanespiller afsonede karantæne mod Viborg, og i efteråret bidrog Onyedika med god fysik på den centrale midtbane, som kan blive et våben mod Esbjerg.

– Det bliver en kamp på fysikken, så der bliver vi matchet til fulde. Vi skal fordele kræfterne i forhold til fysik og duelspil, og så vil jeg spille det fodbold vi gerne vil, så det bliver en balancegang. Raphael har spillet mange minutter, og er i spil, og det skaber endnu mere konkurrence på den centrale midtbane, siger Michael Hansen.

FC Fredericia er fortsat på fjerdepladsen, men bliver pustet i nakken i forhold til at bevare top-6 placeringen. 

– Chancerne for, at vi ender der er gode, men jeg synes ikke, at vi er et sikkert kort. Vi skal ud at kæmpe for det, og vi har tre konkurrenter til den plads, og vi mødes på kryds og tværs. Vi skal håbe, at vi trækker det længste strå, men jeg tror, at der er noget på spil indtil sidste runde. Om vi har sikret os inden sidste runde må vi klare i de næste fire runder, men har vi ikke det, så må vi tage den derfra, slutter Michael Hansen.

Der er kampstart mellem FC Fredericia og Esbjerg klokken 14:00.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer