For at mindske risikoen for smitning af coronavirussen spilles kampe i de to bedste fodboldrækker i Danmark uden tilskuere. Det indbefatter FC Fredericias kamp mod Viborg, hvor fredericianerne skal revanchere indsatsen fra Fremad Amager-kampen.

Fredericia AVISEN var til stede under FC Fredericias afsluttende træning frem mod Viborg-kampen. På daværende tidspunkt var der fra Divisionsforeningens side ikke taget stilling til, hvad der skulle ske med den kommende runde i 3F Superligaen og NordicBet Ligaen.

Det eneste, der var kommet frem var, at F.C. København ville spille deres kampe i marts uden tilskuere og man havde derfor en formodning om, hvor det kunne bære hen. Et par timer senere blev det endegyldigt bekræftet.

Inden det blev officielt, at kampen mellem FC Fredericia og Viborg, bliver spillet uden tilskuere, talte Fredericia AVISEN med Jonas Dal.

“Det bliver en spændende kamp. Begge hold kan spille sig i en position hvor de kan være med i den sjove del af rækken. Det plejer at blive fede kampe mod Viborg,” sagde Jonas Dal.

Fredericia Teater, Borgmester, Fredericia Håndbold Klub/FHK og FC Fredericia.
Annonce

Senest FC Fredericia spillede var det ikke en køn oplevelse, da holdet tabte 4-2 til Fremad Amager, men ændringer i startopstillingen har Jonas Dal ikke brugt meget tid på at tænke over.

“Jeg har tænkt over hvordan vi skal spille kampen, og det kan være det bliver anderledes end mod Amager. Vi har forberedt os godt på Viborg, der er et andet hold end Amager,” forklarede Dal.

En af de ting, som Fremad Amager ramte FC Fredericia på, var at de stod dybt og lukrerede på kontrastød. Spørgsmålet er om Viborg vil gøre det samme.

“Mange af de hold, som vi spiller mod, vil komme til at stå langt tilbage, fordi vi spiller den form for fodbold vi gør. Viborg har forberedt sig ud fra kampen mod Amager, som var hårde os på omstillinger. Det kan være, at de stiller sig dybt, men de vil normalt gerne have bolden meget,” udtalte Jonas Dal og sluttede med at komme ind på revanchelysten efter nederlaget mod Amager:

“Det er klart, når man har fået sådan en oplevelse, vil man gerne spille et par minutter efter og skabe en ny historie. Det skulle gerne ende med en positiv vi fortæller efter kampen mod Viborg,” sluttede Jonas Dal.

https://www.vinmedmere.dk/

Kampen mellem FC Fredericia og Viborg fløjtes igang klokken 14:00 på Monjasa Park.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer