FC Fredericia spillede 1-1 mod Vendsyssel og dermed ender holdet i top-6, som er klubbens målsætning for sæsonen.

FC Fredericia skulle fredag aften forsøge at kvalificere sig til oprykningsspillet. Der skulle minimum et point mod kontoen mod Vendsyssel, og opgaven for FC Fredericia på forhånd ikke nem. Holdet var til opgøret uden karantæneramte Samson Iyede, der senest mod Fremad Amager spillede en god kamp på kanten, og derudover var Mikkel Basse, Tobias Anker, Erik Nissen, Anders Holvad og Steven Enna ude med skader. 

Fraværerne gjorde, at FC Fredericias cheftræner, Michael Hansen, var tvunget til en enkelt ændring i startopstillingen i forhold til det seneste opgør mod Amager. Ud gled Samson Iyede, og han blev erstattet af Dennis Høegh, og det gjorde, at der skulle sadles lidt om i startopstillingen, der bestod af følgende spillere:

Elias Olafsson
Mikkel Knudsen – Christian Ege – Mathias Johannsen – Nicolaj Ritter
Raphael Onyedika – Andreas Oggesen
Kristian Kirkegaard – Dennis Høegh – Christian Tue
Leonel Montano

Kampen havde var ikke så sæsondefinerende for Vendsyssel, der til gengæld har deres at se til i bunden af tabellen, hvor de på tiendepladsen kæmper for overlevelse i landets næstbedste række. Fra start pakkede Michael Schjønbergs mandskabs sig ned, og det slap de ikke godt fra. Syv minutter inde i opgøret snød Christian Tue en Vendsyssel-forsvarer og kom fri feltet, og resolut bankede hån bolden i kassen til 1-0. Dermed fortsatte Tue målformen fra den seneste kamp mod Fremad Amager, hvor han scorede to mål.

Vendsyssel startede passivt ud, men som første halvleg skred frem kom de bedre med uden rigtigt at blive farlige. I de tilfælde, hvor Vendsyssel, var mest farlige, var ved flere episoder, hvor deres spillere faldt til jorden i FC Fredericias felt og kraftigt appeller for straffe. Til sidst blev det nok for dommer Jonas Bøgelund, der sagde stop til Vendsyssel-spillerne. En af gangene havde de dog en sag, da Christian Ege sparkede bolden op på hånden af sig selv.

Chancemæssigt skete der ellers ikke det store før pausen, hvor Dennis Høegh stod for det bedste forsøg efter en halv time spil, hvor Vendsyssel-keeper Fabian Ehmann slog forsøget over mål. Mere skete der ikke i første halvleg, som FC Fredericia dermed slap bedst fra. I anden halvlegs indledning burde FC Fredericia være kommet foran 2-0. Manden med chancen var igen Dennis Høegh, men trods en fri position i feltet, formøblede han chancen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Kampen gik ind i en død periode spillemæssigt. FC Fredericia spillede ikke prangende og Vendsyssel forsøgte at lure på kontrastød, men det blev ikke farligt i nogen af felterne. Som konsekvens af det rokerede FC Fredericia ved at sende Høegh op på top og Montano ud på kanten, men lige lidt hjalp det. 

FC Fredericia regerede derfor ved at tage en anonym Kristian Kirkegaard til fordel for Mathias Gertsen, men lige lidt hjalp det. Vendsyssel lurede stadig og udligningen kom efter 82 minutter, da Mikkel Agger efter et hjørnespark fik bolden i kassen til 1-1.

Alt imens var Silkeborg kommet foran mod Fremad Amager, hvilket gav FC Fredericia en buffer i tilfælde af, at de kom bagud mod Vendsyssel, men det blev ikke tilfældet, da der ikke skete mere på Monjasa Park, hvor kampen endte 1-1. Med de øvrige resultater ender FC Fredericia på femtepladsen.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer