Forside FC Fredericia FC Fredericia holdt nullet: Det smager ekstra godt

FC Fredericia holdt nullet: Det smager ekstra godt

DEL
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

FC Fredericia holdt nullet i søndagens sejr mod FC Helsingør, og derfor smagte sejren ekstra godt for midterforsvareren Erik Nissen.

FC Fredericia krigede en sejr hjem, og det var Erik Nissen godt tilfreds med.

“Det er en dejlig følelse, det er forårets første sejr, så det føles godt. Vi krigede den hjem, og som forsvarer smager en 1-0 sejr godt,” siger Erik Nissen.

I den forrige kamp mod HB Køge lukkede FC Fredericia tre mål, og det har været et fokuspunkt i ugens løb.

“Vi havde set målene igennem fra sidste weekend og arbejdet på at gøre tingene bedre. Vi har også set video på Helsingør, og planen, som vi lavede, fik vi fulgt,” forklarer Nissen.

Dagens kamp var hjemmebanedebut til Red Pride, som FC Fredericia-spillerne fejrede sejren med bagefter. Det var noget, der var værdsat blandt spillerne.

“Det var utrolig dejligt at fejre sejren med dem. De gjorde det godt dernede, og det var dejligt at fejre sammen med dem bagefter. Det betyder meget for os,” udtaler Erik Nissen.

bit.ly/LethiFredericia
Skal du opleve legenden i Fredericia? Så klik her
DEL