FC Fredericia har indgået en aftale med den 190 cm høje midterforsvarer Jeppe Gertsen, der tiltræder i FC Fredericia til sommer.

Det er ikke første gang i januar, at FC Fredericia er på rov i Silkeborg. Tidligere på måneden skrev de kontrakt med Valence Nambishi, som i lighed med Gertsen har kontraktudløb til sommer. Gertsen kunne allerede nu gå ind at udfylde en rolle i FC Fredericia, der har haft afgang af Henry Uzo og Lukas Enevoldsen i bagerste geled.

»Vi må se, om vi kan få ham allerede nu,« konstaterer FC Fredericias direktør, Stig Pedersen, til AVISEN, og beskriver Jeppe Gertsen som spiller:

»Det er en midterforsvarer, der har spillet mange for Silkeborg, og spillede fast under Michael, da de rykkede op. For halvandet år siden kom han tilbage fra en korsbåndsskade, og i min optik har han været et af de største talenter hos dem, men han har ikke været blandt Kent Nielsens foretrukne. Michael meldte hurtigt ud, at hvis det var muligt, så skulle vi hente Gertsen,« siger Stig Pedersen.

23-årig Jeppe Gertsen har skrevet under på en to-årig aftale med FC Fredericia. Jeppe Gertsen står noteret for 34 førsteholdskampe for Silkeborg.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer