I de seneste par kampe har FC Fredericia været uden anfører Christian Ege Nielsen, men han er med igen i dagens kamp mod Silkeborg, hvor det for holdets cheftræner, Michael Hansen, bliver til gensyn med den klub han forlod i sommer.

https://www.vinmedmere.dk/

Michael Hansen blev ansat i FC Fredericia i august, da Jonas Dal blev købt fri af AC Horsens, som for nylig fyrede netop Dal. For første gang siden skiftet til FC Fredericia skal Hansen tilbage til den klub, som han i to omgange repræsenterede som aktiv, og spillede over 200 kampe for, og senest har været ansat hos.

»Det bliver en fed kamp, fordi begge hold er i subtoppen af divisionen. Det er to gode fodboldhold på en bane, der står godt i december, og personligt bliver det forhåbentligt en god oplevelse. Inden tænker jeg over det (med at vende tilbage til Silkeborg, red.) når det ermennesker, som man har arbejdet tæt med i en del år. Når vi nærmer os kampstart fokuserer jeg ikke på det,« siger Michael Hansen.

Sidst FC Fredericia spillede mod Silkeborg blev det til en sejr på Monjasa Park. Det holdt hårdt, men Elias Olafsson stod en stor kamp i det fredericianske mål, og var med til at sikre Hansen håneretten mod vennerne fra Søhøjlandet.

»Man har ikke håneret bare fordi man vinder. Der er et stykke arbejde, der skal gøres. Sidste gang var vi dygtige nok til at holde føringen, og pressede dem hårdt i deres afslutninger og de får måske flere afslutninger end os, så vi skal presse dem til det yderste. Vi skal også byde ind, og vi er også et hold, der vil kreere chancer og har det fint med kunstgræs. Jeg forventer Silkeborg dominerende på statistikken, men hvor Fredericia forhåbentligt er det mest effektive hold,« siger Michael Hansen.

Til kampen er der tvivl om FC Fredericia har Justin Shaibu med, og sikkert er det, at Anders Holvad og Steven Enna ikke er med. Til gengæld har FC Fredericia igen Christian Ege til rådighed, og i det hele taget melder Michael Hansen om en trup i en god forfatning.

»Jeg synes, at vi har haft mange med til træning, og i øjeblikket er der stor kamp om de centrale pladser omkring stopperen, midtbane centralt og de centrale pladser offensivt. Så det er fint, at spillerne byder ind der,« siger han.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Under normale omstændigheder ville 1. division slet ikke rulle på denne tid af året, og det har krævet lidt omstilling for FC Fredericia, der eksempelvis har skulle tage højde for det i træningerne.

»Jeg har ikke selv været en del af det, så jeg har tyet til spillerne og de andre ledere. Rent traditionelt tror jeg, at det handler om, at man har sat sig en dato før jul, hvor det tidligere har været slutnovember. Alle kommer til at glæde sig til et lille break, men de to sidste kampe er også fede og ligeså vigtig som de første i foråret. Jeg mærker ikke trætheden, men jeg er klar over vores træninger er kortere og vi ikke skal stå stille til træning,« forklarer Michael Hansen.

FC Fredericia og Silkeborg tørner sammen på JYSK Park lørdag klokken 12:30.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer