FC Fredericia lavede to forsvarskiks i kampens indledning, og det endte med at koste dem sejren mod FC Helsingør, der vandt 1-2 på trods af et kæmpe overtag i chancer til FC Fredericia, der i sidste minut fik Agon Mucolli udvist efter han sparkede en Helsingør-spiller ned bagfra.

Resultaterne havde flasket sig således, at FC Fredericia med en sejr ville avancere til førstepladsen i tabellen. Hidtil i sæsonen havde FC Fredericia gjort rent bord på hjemmebane med sejre mod Kolding, Fremad Amager og senest Silkeborg, og i den seneste udekamp blev det til en sejr mod Hvidovre.

Fredericia Teater, Borgmester, Fredericia Håndbold Klub/FHK og FC Fredericia.
Annonce

Et lille malurt i bægret fra det opgør var, at anfører Christian Ege Nielsen fik rødt kort og det gjorde, at der FC Fredericias cheftræner, Michael Hansen, skulle ændre i de planer han havde lavet. Det lugtede af, at Ege var tiltænkt en startplads, men det skulle der ændres på med hans karantæne, og derfor var der genvalg til Mathias Gertsen og Raphael Onyedika. En der ikke fik genvalg var Nicolaj Ritter, der startede på bænken, hvor han erstattede Mathias Johannsen, som gled ind på venstre back. Også Dennis Høegh startede på bænken, og han blev erstattet af Agon Mucolli.

Mathias Johannsen startede inde for anden gang i sæsonen. (Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen / AVISEN)

Det gav følgende startopstilling:

Elias Olafsson
Mikkel Knudsen – Erik Nissen – Tobias Anker – Mathias Johannsen
Mathias Gertsen – Raphael Onyedika
Kristian Kirkegaard – Christian Tue – Agon Mucolli
Anders Holvad

FC Helsingør er oprykkere, men de er ikke hvilket som helst hold. De vandt de første tre kampe i sæsonen, heriblandt mod Silkeborg. Med amerikansk ejerkreds i ryggen er ambitionen klar, holdet vil i top-6 i deres første sæson efter tilbagevenden til 1. division. Med etablerede spillere som Kevin Stuhr-Ellegaard, David Boysen og Jeppe Kjær kan man se, at ambitionerne stemmer i takt med kvaliteten af spillere.

Det fik FC Fredericia at mærke fra start. Jeppe Kjær havde før kampen lavet fem mål, og FC Fredericia var opmærksomme på den hurtige angriber i optakten, men allerede få minutter i opgøret blev de overlistet af Kjær. En bold i dybden strøg over FC Fredericia-forsvaret og så kunne Jeppe Kjær komme alene igennem mod Elias Olafsson, der blev udplaceret. Det samme gentog sig efter syv minutter, hvor Kjær igen fik bolden i dybden og elegant sparkede bolden ind i det lange hjørne til 0-2.

Michael Hansen havde rigeligt at tænke over undervejs. (Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen / AVISEN)

Der gik chokbølger igennem Monjasa Park. Den disciplin FC Fredericia har udvist sæsonen igennem defensivt var pist forsvundet, men ikke desto minder havde Michael Hansens mandskab bestemt chancer til at få genskabt spændingen i kampen. Særligt havde Anders Holvad en stor chance efter 18 minutter, da han blev spillet fri i feltet af Mikkel Knudsen, men Kevin Stuhr-Ellegaard havde en lang arm, der fik slået bolden ud til hjørnespark.

Stormløbet mod Helsingør-målet fortsatte. Efter et hjørnespark dukkede Tobias Anker op i feltet, hvor han satte hovedet på, men forsøget gik ikke igen. Det var igen tilfældet, da Christian Tue bankede på mål fra distancen efter 35 minutter. Frem mod pausen blev FC Fredericia ved med at presse på, men der blev ikke scoret.

https://www.vinmedmere.dk/

I pausen reagerede Michael Hansen. Ud gik Anders Holvad, der blev erstattet af Dennis Høegh. Om det var reaktionen fra bænken eller hvad det var, så startede FC Fredericia ud med et gevaldigt pres, der var ved at kaste en reducering af sig. Bolden havnede hos en fremadstormende Mathias Johannsen, der fik bolden i venstre side af feltet og trykkede af i forholdsvis fri position. Ellegaard blokerede skuddet, og returen havnede hos Christian Tue, der trods en helt fri position sparkede bolden ind i en Helsingør-spiller.

Det var meget lige ved og næsten i starten af anden halvleg. Der var tilløb til flere store chancer, men den afgørende aktion manglede. I bestræbelserne på at komme tilbage i opgøret reagerede Michael Hansen med en halv time igen. Henry Uzo blev sat på banen og skulle sætte fut i venstre side, hvor han afløste Mathias Johansen.

Med 25 minutter igen burde reduceringen være kommet. Agon Mucolli lykkedes med en dribling, og fik sat Helsingørs forsvar af, og trak ind i feltet fra venstre side, men Ellegaard diskede op med endnu en stor redning og holdt FC Fredericia fra fadet.

Chancemæssigt skete der ikke det store, og i et sidste forsøg på at skabe liv i kampen foretog FC Fredericia en dobbeltudskiftning. Ud gik Christian Tue og Kristian Kirkegaard, og ind kom Alexander Jensen og Lukas Enevoldsen, hvor sidstnævnte qua sin højde lagde sig på top.

Der var drama i slutningen af kampen med en reducering og et direkte rødt kort til Agon Mucolli. (Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen / AVISEN)

Jensen var tæt på at komme på måltavlen efter indskiftningen. Den nytilkomne FC Fredericia-spiller fik bolden på klods hold, men bolden havnede indenfor Ellegaards rækkevide og han fik derfor slået bolden ud til hjørnespark. I momentet efter stormede Jensen igen mod mål, og Helsingør var i undertal i den situation, men han valgte selv at gå på mål og brændte den store chance.

I det 90. minut kom reduceringen. Det lignede ellers ikke, at Kevin Stuhr-Ellegaard ville blive passeret, men pludselig fik Uzo bolden i feltet og han sparkede bolden ind i det lange hjørne. Straks spurtede Enevoldsen ind efter bolden, og så var der ellers dømt massiv satsning fra FC Fredericia i slutminutterne.

Det lykkedes ikke at få udlignet, men der kom drama alligevel. I sidste minut af opgøret lossede Agon Mucolli Anders Holst ned bagfra i en hævnakt fra en tidligere aktion i kampen. Dommer Lasse Læber Gragaard tog straks det røde kort op ad lommen, og gav Mucolli direkte rødt. Mere skete der ikke i kampen, som FC Fredericia tabte 1-2.

 

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer