I forhold til de seneste par kampe leverede FC Fredericia et indtryk, som de godt kan være bekendt at gå på juleferie med, selvom FC Fredericia havde chancer til mere end uafgjort mod HB Køge.

https://www.vinmedmere.dk/

Efter et par sløve indsatser mod Hvidovre og en ikke så inspirerende kamp på udebane mod Silkeborg, så skulle FC Fredericia slutte efterårssæsonen af med oprejst pande. Det blev også tilfældet, selvom det hele startede skidt. Christian Tue misbrugte en stor chance efter ti minutter, og i stedet for en føring, så kom HB Køge foran på deres første chance, da forsvaret så passivt til, mens Jubril Adedeji driblede rundt og endte med at spille bolden bagud til fremadstormende Mathias Høst, der med et velplaceret spark fik boden i kassen mellem venner og fjender.

FC Fredericia lagde sig ikke ned. Særligt Mikkel Knudsen havde et nærgående forsøg, som det meste af Monjasa Park så inde, men selvom det lignede, at Oskar Snorre var blevet passeret, så blev der ikke dømt mål og fredericianerne jagtede derfor stadig det første mål i december måned. I bestræbelserne på at få det, så blev Justin Shaibu sat på banen som en klassisk angriber, og det gav mere pondus oppe foran, da Shaibu er en klassisk angriber, der er i feltet. På et af de få helt gennemspillede angreb, så slog han netop til. Agon Mucolli smækkede bolden ind i feltet, hvor Justin Shaibu havde taget opstilling og sikkert scorede til 1-1 i det 89. minut. Dermed sikrede FC Fredericia sig et vitalt point før julepausen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Se her Sportsredaktørens karakterer:

UB = Uden for bedømmelse (ikke nok på banen)
00 = Dumpet
02 = Bestået
4 = Jævn god præstation
7 = God præstation
10 = Flot præstation
12 = Fremragende præstation

Elias Olafsson (7): Kunne intet stille op ved målet, men reddede til gengæld FC Fredericia fra at komme bagud 0-2, da han snuppede en stor mulighed i anden halvleg.

Mikkel Knudsen (4): Gjorde det godt offensivt, og havde med lidt mere held i sprøjten scoret. Så en enkelt gang skidt ud defensivt, og det trækker ned.

Erik Nissen (7): Var påpasselig defensivt, og lod ikke HB Køge komme frem til noget.

Mathias Johannsen (4): Var lidt impliceret i HB Køges mål, hvor han ikke så alt for heldig ud.

Henry Uzo (02): Skidt kamp af nigerianeren. Kom ikke med det sædvanlige drive offensivt, og så meget skidt ud ved HB Køges mål. Lignede til tider en, der var forvirret på banen.

Andreas Oggesen (4): Gjorde det fornuftigt centralt, og fordelte spillet godt.

Raphael Onyedika (4): Ikke så dominerende som tidligere i sæsonen, men holdt et fornuftigt bundniveau.

Kristian Kirkegaard (4): Var ophavsmanden bag en del af FC Fredericias spil fremad banen, men manglede lige det sidste.

Christian Tue (4): I forhold til den seneste kamp spillede han sig op mod HB Køge. Til gengæld brændte han en stor chance undervejs.

Agon Mucolli (4): Efter at have været inde i en downperiode var der glimt af det man kender Mucolli for. Manglede dog lige det sidste i flere aktioner, men var FC Fredericas drivkraft offensivt, hvor han også assisterede ved udligningen.

Dennis Høegh (4): Var overladt meget til sig selv, da han lå som angriber, men gjorde det bedste han kunne. Løftede sig, da han kom længere tilbage på banen.

____

Christian Ege Nielsen (4): Startede lidt uvant på bænken, men gjorde det fint, da han kom ind.

Justin Shaibu (7 – Man of the Match): Mål afgør fodboldkampe, og det er historien om Shaibu mod HB Køge. Gjorde det han kom på banen for, og var derudover en general trussel mod HB Køges forsvar.

Nicolaj Ritter (UB): Spillede ikke nok.

Lukas Enevoldsen (UB): Spillede ikke nok.

Mathias Gertsen (UB): Spillede ikke nok.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer