FC Fredericia tabte tidligt lørdag eftermiddag 2-0 på udebane til Silkeborg efter et opgør, hvor FC Fredericia ellers havde bolden en del, men skarpheden manglede til at skabe de helt store chancer.

FC Fredericia skulle lørdag eftermiddag op mod Superliga-nedrykkerne fra Silkeborg, der på papiret ligner en Superliga-klub i forklædning. Hele setuppet omkring klubben vidner om, at de har ambitioner om mere end 1. division, men i den første del af sæsonen har de ikke været en markant skikkelse i rækken i forhold til for to sæsoner siden, hvor de var alt dominerende og rykkede op. En af de helt store forskellige i den sammenhæng er, at bomberen Ronnie Schwartz ikke længere er i klubben, og at holdet generelt set består af unge spillere.

Forud for kampen lå FC Fredericia over Silkeborg i tabellen på tredjepladsen, men betingelserne var ikke helt i top. Alle FC Fredericias frontløbere, Anders Holvad, Steven Enna og Justin Shaibu, og det gjorde, at FC-træner Michael Hansen skulle ud i et alternativ i front. Valget faldt på Kristian Kirkegaard, og det var ikke eneste ændring i forhold til seneste kamp, da der også var fundet plads til Andreas Oggesen i startopstilingen. Det gav følgende startopstilling:

Elias Olafsson
Mikkel Knudsen – Erik Nissen – Tobias Anker – Nicolaj Ritter
Andreas Oggesen – Raphael Onyedika
Christian Tue – Alexander Jensen – Agon Mucolli
Kristian Kirkegaard

Knap havde kampen sat sig før, at den alt overskyggende Silkeborg-profil, Magnus Mattsson, kom i fokus. Med en flot pasning i dybden splittede han FC Fredericias forsvar ad i sådan en grad, at Nicolai Vallys kom alene igennem med Olafsson mål, og Silkeborg-spilleren sparkede sikkert bolden i kassen til 1-0. Silkeborg forsatte med at presse på, men det lykkedes dem ikke at score yderligere i indledningen.

Til gengæld kom FC Fredericia bedre med som kampen skred frem. Første mand tak at forsøge sig var Kristian Kirkegaard efter 11 minutter. Kirkegaard modtog bolden på kanten af feltet, efter at spillet blev bygget op omkring Mikkel Knudsen i højre side. Kirkegaard trykkede af med venstrebenet, men forsøget gav ikke Oscar Hedvall problemer. Et par minutter senere var det Knudsens tur til at prøve lykken, og det forsøg fik keeperen slået til hjørnespark.

Det blev en af Oscar Hedvalls sidste aktioner i kampen. Efter 33 minutter måtte han lade sig udskifte efter to gange at have fået behandling. Ind i stedet kom Stan van Bladeren, der er et produkt af Ajax’ talentafdeling, men nu tørner ud for Silkeborg. Bladeren syner ikke af meget, men han viste flere prøver på, at han er en udemærket keeper.

https://www.vinmedmere.dk/

FC Fredericia sad i den sidste halvdel af første halvleg på spillet, men det udmøntede sig ikke i store chancer, og derfor var stillingen ved pausen 1-0 til Silkeborg. Det kom der en reaktion på fra FC Fredericias bænk, da Tue blev pillet ud i pausen til fordel for Matias Gertsen, der lagde sig på den offensive midtbane, men det var ikke via kreative pasninger, at FC Fredericia blev farlige.

Det skete til gengæld med frispark på kanten af Silkeborgs felt i starten af anden halvleg. Det ene af forsøgene tog Agon Mucolli sig af, og med et følt spark forsøgte han at liste bolden forbi Steven van Bladeren, men det lykkedes ikke. FC Fredericia fortsatte med at dominere, men spilovertaget udmøntede sig ikke i chancer, og da FC Fredericias dødbolde heller ikke var farlige kom der ikke noget fra den front.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Med 20 minutter igen skiftede FC Fredericia ud igen. Ud gik Andreas Oggesen og Alexander Jensen, og ind i stedet kom den rutinerede duo Dennis Høegh og Christian Ege Nielsen, der skulle forsøge at vende slagets gang. I første omgang gav det ingen effekt, og så blev Henry Uzo sat ind i stedet for Mucolli med 15 minutter igen. Et par minutter efter indskiftningen smækkede Uzo bolden ind i feltet til Høegh, der satte hovedet på og ramte stolpen.

Trods spilovertaget til FC Fredericia, så lykkedes det Silkeborg at lukke kampen med ni minutter igen. FC Fredericia lavede en fejl i opspillet, og den blev prompte straffet, da netop indskiftede Nicklas Røjkjær sendte bolden ind bag en chanceløs Elias Olafsson i FC Fredericia-målet.

Efter målet formåede FC Fredericia ikke at etablere et pres, og derfor endte opgøret 2-0 til Silkeborg, som dermed overtager tredjepladsen i tabellen. Næste gang FC Fredericia løber på banen er d. 19. december hjemme på Monjasa Park mod HB Køge.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer