Endelig sker det. FC Fredericia skal for første gang i kamp i forårsæsonen i NordicBet Ligaen og det er med en oprykningsmulighed for øjet. Første modstander er Fremad Amager på udebane lørdag eftermiddag.

Det er ikke et hold, som FC Fredericia har den bedste statistik imod. I de seneste tre opgør har Jonas Dals tropper tabt til dagens modstander, Fremad Amager.

Den seneste FC-sejr mod Amager daterer sig tilbage d. 16. september 2018 på Sundby Idrætspark, hvor hjemmeholdets Samson Onomigho så rødt efter 64 minutters spil. På det tidspunkt var stillingen 1-1, men efter det røde kort slog Jacob Buus og Anders Holvad til og gav fredericianerne en sejr på 1-3.

Siden er det blevet til tre sejre til Amager i træk. Den seneste fandt sted d. 22. september på Monjasa Park, men stimen håber Jonas Dal at ændre i dag.

“Det er to hold, der gerne vil spille fodbold. Vi spiller på en kunstgræsbane, og vi ved derfor hvad vi har med at gøre, og så må vi håbe, at vinden lægger sig lidt. Vi glæder os helt vildt til den første tureringskamp i lang tid, og vi har tilspillet os muligheden for at spille med hvor det er sjovt. Så jo længere vi holder os der, jo sjovere er det. Det kræver, at vi leverer en god kamp og forhåbentligt fører det til en sejr,” siger Jonas Dal.

https://www.vinmedmere.dk/

I opstarten har FC Fredericia haft muligheden for at følge Fremad Amager på tætteste hold i noget af tiden. På holdets træningslejr i Belek boede de to hold på samme hotel.

“Vi havde også en mand ude at se deres seneste træningskamp, så vi er fint forberedt, men det handler i høj grad om os selv. Rammer vi niveau, så kan vi spille op med dem og slå dem,” siger Jonas Dal.

Til opgøret må FC Fredericia se bort fra Mathias Gertsen, der er karantæneramt og det ærgrer Dal sig over.

“En anden må ind at overtage så. Dennis Høegh er kommet godt igang efter han ikke var med før de sidste par kampe i 2019 grundet en lang skade. Noget af det kreative ryger væk med “G”, da han er dygtig til det,” siger Dal, som dermed indikerer, at Høegh kan være afløseren i startopstillingen for Gertsen.

Fredericia Teater, Borgmester, Fredericia Håndbold Klub/FHK og FC Fredericia.
Annonce

Hvor FC må undvære kreatøren Gertsen, så er der til gengæld en mulig debutant med i bussen til Sundby Idrætspark. Det er nytilkomne Joachim Wagner, der er startet inde i alle testkampene siden hans ankomst til klubben i januar.

“Han har vist gode takter. Han er en sjældenhed i vores trup med sine dybdeløb, og dem får vi brug for, da vi har spillere, der kan en masse andet end det,” slutter Jonas Dal.

Der er kampstart mellem Fremad Amager og FC Fredericia klokken 14:00.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer