Forside FC Fredericia FC Fredericia besejrede Middelfart BK i testkamp

FC Fredericia besejrede Middelfart BK i testkamp

DEL
FC Fredericia - Silkeborg IF. Pokalsemifinale 25/4. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Tirsdag aften spillede FC Fredericia træningskamp mod Middelfart Boldklub, og vandt med 3-1.

Kampen blev spillet i Ikast, da både FC Fredericias baner og Middelfarts baner var ukampdygtige.

FC Fredericia kom bedst fra start, da den unge angriber, Sebastian Buch, fik sendt en lang bold op på sig, hvor han forinden har snydt fynboernes offsidefælde, hvorefter han uden problemer kunne finde en helt fri Niels Letort der så kunne bringe FC Fredericia foran med 1-0.

Herefter bolden frem og tilbage mellem de mandskaber, Middelfart kom frem til nogle chancer, men uden den store kvalitet i afslutningerne.

Til slut i første halvleg kom rev Nicolaj Ritter sig fri i feltet efter fint samspil med Christian Sørensen og Victor Torp, og blev nedlagt i en situation hvor der kunne dømmes straffespark. Det blev der dog ikke.

Kort tid efter anden halvlegs begyndelse kom FC Fredericia på 2-0, da Erik Nissen fik presset en Middelfart-spiller så hårdt, at han sendte bolden i eget net.

Fynboerne kom på 2-1, da de efter en dødbold og en masse klumpspil, da Niclas Vemmelund sendte kuglen ind bag Andreas Raahauge fra klods hold.

Drengene fra fæstningsbyen kom også på 3-1, da Nicolaj Ritter rev sig fri på hans venstrekant og sendte bolden flot ind til den liberianske/amerikanske prøvespiller Isaac Kannah der uden problemer kunne gøre det til slutresultatet 3-1.

Næste træningskamp for FC Fredericia er på næste onsdag mod Silkeborg IF, kampen spilles klokken 13.00 i Silkeborg.

Startopstilling:
Alexander Nybo
Jacob Buus – Erik Nissen – Mads Eriksen – Nicolaj Ritter
Christian Ege Nielsen – Christian Sørensen
Niels Letort – Mathias Gertsen – Victor Torp
Sebastian Buch

Opstilling 2. halvleg
Andreas Raahauge
Esben Petersen – Erik Nissen – Manjrekar James – Nicolaj Ritter
Andreas Oggesen – Victor Torp
Anders Holvad – Dennis Høegh – Mathias Jacobsen
Isaac Kannah

https://fredericiaavisen.dk/annoncering-og-partnerskab/
Skal du være annoncør på Fredericia AVISEN? Kontakt os på 26 20 08 16 eller ad@fredericiaavisen.dk
DEL