FC Fredericia har fået en fantastisk start på sæsonen i 1. division hjemme på Monjasa Park. Seks point ud af seks mulige er blevet hentet, og i dag får fredericianerne besøg af Silkeborg, som holdet ikke har gode erfaringer med indenfor de seneste år.

FC Fredericia lagde sæsonen ud med et brag. I første kamp blev det til en sejr på 2-1 mod Kolding og det blev fulgt op med en fremragende sejr mod Fremad Amager, der blev nedlagt med 3-1. Senest blev det til et nederlag på 3-2 på udebane mod Hobro.

I dag venter endnu en kamp, når Silkeborg gæster Monjasa Park i sæsonens fjerde opgør. Vi har forud for opgøret talt med FC Fredericias direktør, Stig Pedersen, der er en glad direktør efter starten på sæsonen.

»Vi er lige kommet igang, og har fået en fantastisk start på hjemmebane. Det var et sted vi ville forbedre os i forhold til den forgangne sæson. Hvis vi havde spillet en ligeså god hjemmebanesæson som udebane sidste år, så var vi tættere på at rykke op end vi var,« siger Stig Pedersen og fortsætter: 

»Det var en forudsigelig første kamp mod Kolding. Det var lidt barsk for begge klubber og det gar et åbent opgør, der kunne være gået begge veje, men vi trak det længste strå. Efterfølgende spillede vi mod Fremad Amager og spillede den bedste kamp i flere år. Den var vi tilfredse med, men det var vi ikke i Hobro. Vi greb tingene lidt forkert an, men vi var ramt efter 2,5 døgn til næste kamp. Hobro havde haft et par dage længere. Man kunne godt mærke vi havde fem spillere ude. Det kostede lidt, og så vandt Hobro fortjent.«

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

I dag er starten på endnu en hektisk uge. Der har været en uge mellem Hobro-kampen og dagens kamp mod Silkeborg, men nu kommer endnu en uge med en midtugekamp.

»To af de tre hold er klare tophold, indtil videre, Helsingør har fået en bragende start. Vi må se, hvordan det går. Der er mange nye  på vores hold i forhold til sidste år. Jeg forventer, at vi bliver bedre og bedre. Der kommer bump undervejs. Det tager altid tid, men de nye gør det godt med den etablerede skare vi har i forvejen og det ser ud til, at Andreas Oggesen snart er klart,« siger Stig Pedersen, der også noterer sig, at Henry Uzos arbejdstilladelse er kommet i orden.

Dagens modstander Silkeborg er gået hen og blevet en drilsk en af slagsene. Det startede med pokalsemifinalen i 2018, hvor Silkeborg vandt 1-0 og siden har Silkeborg gæstet Monjasa Park tre gange, hvor det alle er blevet til nederlag. Senest var et pokaldrama i ottendedelsfinalen i Sydbank Pokalen i oktober 2018, hvor FC Fredericia røg ud efter forlænget spilletid. I denne sæson er Silkeborg nedrykker til 1. division og går benhårdt efter at vende retur til det fine selskab.

»Silkeborg vil spille med helt fremme hele sæsonen, og det der er sket i starten af sæsonen er, at alle nedrykkere har tabt en kamp, men det er ret typisk, når de rykker ned. Det er svært at komme igang, fordi 1. division er en anderledes række end Superligaen. Det er andre forhold og på en anden måde man spiller fodbold på. Silkeborg vil være med fremme, og har et lille plus på hjemmebane, hvor de spiller på kunstgræs og det giver dem tilsvarende et minus på udebane, men de er favoritter mod os,« slutter Stig Pedersen.

https://www.vinmedmere.dk/

Kampen mellem FC Fredericia og Silkeborg fløjtes igang klokken 14:00 på Monjasa Park.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer