FC Fredericia tabte fredag 5-1 til FC Midtjylland. Assistenttræner Thomas Ransborg var manden med ansvaret efter Jonas Dals afgang. Efter opgøret talt vi med den vikarierende træner, der afviser, at han selv er i spil til det ledige cheftrænerjob.

Stillingen var 4-0 ved pausen efter, at FC Fredericia lavede en række personlige fejl i første halvleg. I anden halvleg kom der bedre styr på det, men det endte alligevel med et nederlag på 5-1.

“Vi møder et rigtig godt hold, der er bedre end dem vi er vant til i 1. division,” konstaterede Thomas Ransborg og kom ind på, hvad han kunne tage med fra opgøret:

“Vi lykkedes fint med vores udgange og pres. Vi fik også søsat vores plan b i presspillet, og det fungerede godt taget i betragtning, at vi ikke har øvet det særlig længe.”

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Det udtryk, som Thomas Ransborg lagde for dagen, kan være et helt andet på mandag, hvis der står en ny træner og vil noget andet, men det tager han med ro.

“Sådan er gamet, men verden går ikke i stå. Vi kører videre og venter på, at der kommer en ny cheftræner, som jeg bakker op om,” siger Thomas Ransborg og afviser, at han selv er i spil til det ledige trænersæde.

https://www.vinmedmere.dk/

Hvad kan I bruge dagens kamp til i forhold til fremadrettede kampe?

“Vi har Sebastian Avanzini på prøve ugen ud, så han fik vist sig frem. Så må vi se, om en kommende cheftræner kan bruge ham. Ellers fik vi set de unge vi har fået fra FC Midtjylland, der skal vænne sig til spillestilen og de øvrige fik vigtige minutter i benene,” slutter Thomas Ransborg.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer