Der var sol over landet, og hos Vestbyens Herretøj er der, uanset vejret, garanti for at indehaver Henrik Hansen også skinner som en sol. Med et stort smil og en evig latter er der garanti for god stemning hos tøjhandleren.

Det første vi skal snakke om, det er sokker – i bambus?

“Ja, det er det. Det er et virkelig hit herinde. Bambusstrømperne er miljøvenligt, svedabsorberende, så hvis du har meget fodsved, ja så har du det faktisk ikke”, fortæller Henrik.

Når jeg kigger på dem, så kunne man kalde dem banko-sokker, for der er numre på. Hvad betyder det?

“Det er så man altid kan parre dem sammen. Farverne er det skide smarte, de er inddelt efter størrelser, så selvom alle sokker i vasken derhjemme er sorte, så kan de parres alligevel efter farve og tal”, forklarer han.

Der er også noget andet der rører sig denne sommer?

“Ja, nu er sommeren rigtig kommet over os. Print på kortærmede skjorter, som eksempelvis de her to smarte nogen, en med Volkswagen og en med noget Hawaii-look”, siger Henrik.

Hvad må vi have på benene til sådan noget?

“Der har vi shorts på – eller et par jeans. Afhængig af hvad man skal. Skjorterne er også både til at have udover bukserne, og til at stoppe ned i bukserne”, fortæller han.

http://bit.ly/metteblomsterberglecture
Klik her