Hej Middelfart blev der sagt fra scenen igen og igen. Men der var flere folk fra Fredericia. Motorvejsafkørslen ind til Middelfart var overrendt fredag og lørdag, hvor publikum flokkedes til Rock under Broen. Gruppe efter gruppe kom slentrende hen mod koncertpladsen, mange med deres medbragte klapstole. For nu skulle der atter være folkefest.

Torsdag var der overskyet. Et besøg på pladsen viste at vandet havde væltet ned. Arrangørerne rendte rundt i gummistøvler. Men de var sejrssikre. Efter 2 år med nedture. Aflysning efter aflysning. Hvilket er en risikabel affære. Men publikum havde holdt fast i deres billetter. Og Rock under Broen havde lovet ”et brag af en fest”. Der var meget at leve op til. Forventninger der skulle indfries. Løfter der skulle holdes.

Ugen før havde man kørt ind på græsset under broen. En helt triviel græsplæne der for det meste bruges til at lufte hunde, udover den jævnlige bil der skal ned til vandet og se på udsigten. Der har man et par broer. Og så kan man se til nabobyen på den anden side af vandet, Fredericia. Velvidende at fredericianerne er helt med på, at deres største koncertdag er blevet afholdt i Middelfart igennem 3 årtier.

Foto: AVISEN

For Middelfart og Fredericia bliver der vel næppe noget større en Rock under broen. En endagsfestival, der ofte har været meget afhængig af vejret. Hvordan vejret bliver, plejer at være det mest interessante i dagene op til festivalen. For når man ikke må medbringe paraplyer, kan det være en særdeles kold og klam affære, hvor der skal skylles ekstra mange fadøl ned, for at komme helt på bølgelængde med festivalstemningen. Mens kunstnerne fra scenen kommer med deres medlidenhed og siger ”vi klarer det sammen, det er kun vand”.

Sol er bedre. Det hjælper gevaldigt op det hele. Efter 2 års coronanedlukning lykkedes det at få solen frem. Med al sandsynlighed blev det en af de allerbedste Rock under Broen nogensinde. Vejret holdte, stemningen var høj, og pladsen var fyldt til bristepunktet. På scenen kunne man se kunsterne trække vejret ekstra dybt, når de gik ud for at spille for et kæmpe publikum. Fra Hjalmer åbnede ballet fredag eftermiddag og til Rasmus Seebach lukkede og slukkede, var der drøn på musikken. Lyden var god. Produktionen var i top. Logistikken fungerede upåklageligt.

Foto: AVISEN

Det er svært at finde nogle huller i osten. Rock under Broen 2022 var ganske enkelt en kæmpe succes for arrangørerne, alle de frivillige og kunstnerne. Man kan ærge sig over at Aerosmith har aflyst deres Europa-tour, og dermed den planlagte koncert på pladsen under broen, for arrangørerne har bevist, at de er i stand til at skabe store koncertoplevelser i særklasse. Men der arbejdes bag kulissen på mange spændende projekter.

Hvad der dog tæller mere end noget andet, er publikum. Udover regelmæssige bemærkninger fra scenen om at lade være med at sætte klapstole op foran nødudgangene (…) var publikum også fantastisk. Folk var glade, og det var klart at forløsningen efter aflysningsårerne var endda meget stor hos mange. Derfor blev det også en folkefest. Der blev sunget med, danset og hoppet. Folk kunne ikke få nok af stemningen. Det kunne mærkes på hele pladsen og oppe hos kunstnerne, der konstant havde ”wau-effekten” af at spille for et så veloplagt publikum. Samtidig var programmet sammensat på en sådan måde, at der var tid og plads til det hele.

Et stort højdepunkt var da Gnags gik på. De har haft Rock under Broen i deres hule hånd siden begyndelsen. Det fik mange til at være særdeles begejstrede midt på dagen. De blev efterfulgt af Magtens Korridorer, hvor Johan Olsen med militær ordenssans og abnorm koncentration vandrede ind for at sætte publikum i stævne. Da hans vokal fløj ud på pladsen var der ingen, der sov. Ja, der var dynamisk, elektrisk og alle var med på det.

Foto: AVISEN

Nu er årets store event så slut. Men det lover godt for koncerter i Middelfart og Fredericia, hvis arrangørerne kan fastholde deres drive og energi. Der er næppe tvivl om, at næste års Rock under Broen allerede er noget, mange glæder sig til.