Danmark er ude af VM, og det blev langtfra den lange folkefest, som det blev i sommeren 2021, hvor Danmark kom frem til EM-semifinalen. Flere danske fans siger nu enstemmigt efter det skuffende danske exit, at det forhåbentligt var første og sidste gang, at et en slutrunde afholdes i Qatar, men de slår samtidig fast, at det ikke er nogen undskyldning for den danske præstation.

Landet over har der været storskærmsarrangementer i forbindelse med VM. Ikke særlig mange danskere havde valgt at tage turen til Qatar. Dels pga. hele situationen omkring Qatars værtsskab, der forbindes med korruption, og dels selve forholdene i landet, der er langtfra forenlige med, hvordan den vestlige verden er. Derudover kostede det kassen at komme afsted, sove der og erhverve sig kampbilletter. Med andre var der ikke lagt op til en normal folkefest, som en fodboldslutrunde ellers byder til.

Normalt forbinder man storskærm til slutrunder med fadøl udenfor, men grundet slutrunden afvikles på denne tid af året, er arrangementerne rykket indenfor. I Aarhus har man benyttet sig af Ceres Arena som det største sted med en storskærm, mens det i Fredericia var MesseC, i Kolding Sydbank Arena, i Odense Storms Pakhus og i København Bella Arena. Fælles for alle steder var, at forventningen var i top.

Storskærmsarrangementerne landet over er mangfoldige. Her ses to herrer i pausen vende Kasper Hjulmands taktik. Foto: AVISEN

Fadøllene var skænket op, selvom der formentlig venter en skoledag eller en arbejdsdag torsdag for de flestes vedkommende, men hvad gjorde det, når man stod i godt selskab og skulle se det danske landshold spille? Klistret med hovedet til skærmen så Lasse til, da kampen blev spillet.

– Landsholdet samler folket, og selvom VM afholdes i Qatar, står vi sammen som nation om de danske spillere, sagde han.

Lasse så kampen med en flok venner, og var ikke i tvivl om, hvad de mente om det danske landsholds indsats efter nederlaget på 1-0 til Australien, der sendte danskerne ud af VM.

– Det var fandeme ikke godt nok. Når man taber til Australien, så fortjener man sgu ikke mere, konstaterede Lasse tørt.

Undervejs kunne Lasse og vennerne se Danmark komme bagud 1-0 efter en times spil. Der lød et ordentligt suk, og der røg skældsord afsted, men ti minutter senere blev der kastet en fadøl op i luften i spontan jubel. For en stund lignede det, at Danmark var blevet tildelt et straffespark, da dommerne pegede på pletten. Linjedommeren havde dog imidlertid taget flaget op og vinket for offside, og den euforiske stemning blev derfor hurtigt vendt.

I stedet for en stor jubelrus over, at Danmark spillede sig videre til ottendedelsfinalen, blev det i stedet til gravkammerstemning for Lasse og kammeraterne, der skuffende kunne se til, da Danmark røg ud af VM.