Debatten om narko i Fredericia og stoffer blandt de unge har kørt et stykke tid, men 42 årige Sune Nørgaard mener der er lang vej endnu, før problemernes omfang går op for den almindelige borger. Som aktivist og professionel har han haft kontakt med misbrugere længe. Alligevel blev han dybt chokeret, da han i slutningen af august tog ned til Ungdomshuset sammen med sine børn for at stå på rulleskøjter og skateboard med dem en lørdag aften.

Ungdommens Hus er et sted hvor alle skal kunne være mener Sune (Foto: Fredericia AVISEN)

“Der hang en masse unge rundt omkring i festhumør, og det gør ikke mig noget, men da vi kommer ind på området opdager jeg en knægt der ligger ned på jorden. Jeg kender jo alle tegnene på narkorus, så der går ikke mange sekunder før jeg er klar over, at han er skæv i den høje ende”, fortæller Sune.

Han når at overhøre drengen fortælle, at han har taget metadon. Da drengen får rejst sig op, slingrer han rundt. Sune ledte efter en voksen ved Ungdomshuset, men der var ingen tilstede:

“Det er jo her, at jeg får lyst til at råbe højt. Ikke mod de unge der fester eller politikerne der har ansvaret i byen. Det er faktisk os allesammen, jeg får lyst til at løfte en pegefinger af”.

Det lykkedes den unge at komme på afstand af Sune i en flok unge, der larmede og fyldte det hele. Sunes egne børn får lov til at køre på rulleskøjter, men han sidder tilbage med en følelse af afmagt, for det er ikke mere end i slutningen af maj måned, han arrangerede et temamøde om narkomisbrug i Fredericia. På mødet dukkkede der mange pårørende til misbrugere op, herunder forældre til unge, der føler de er overladt til sig selv.

De unge skal mødes i deres miljø siger Sune (Foto: Fredericia AVISEN)

“De har jo taget kontakten til mig, fordi de ikke ved, hvad de skal gøre. På en måde er det jo et stort tabu. Man kan jo dårligt sige ens søn er skæv af hash eller piller. Og i modsætning til hvad nogen tror, er det altså ikke kun naboens slemme dreng, vi taler om. Det her rammer alle, i alle sociale lag”, forklarer Sune.

Sune Nørgaard har taget debatten med de profesionelle hos kommunen, men mener det har været for døve øre. Da han inviterede SSP (kommunens medarbejdere der skal være blandt de unge) til temamødet, ønskede de ikke at komme, fordi de ikke mente det var et problem de kunne genkende, siger Sune.

Til gengæld ville borgmesteren og kommunaldirektøren godt deltage, og det gjorde Nørgaard glad. Der blev efterfølgende aftalt et kaffemøde med udvalgsformand, kommunaldirektør og borgmester, der er ved at komme i stand. Derfor er han også fuld af håb for at der kan komme en bedre forebyggelse og tilstedeværelse i nattelivet:

“Det virker lidt som om jeg rammer SSP’s forfængelighed, når jeg går ud og siger de her ting. Men det er altså ikke dem, jeg skyder efter. Jeg siger egentlig bare det, alle ved, nemlig at de ikke har værktøjet til at se eller løse de her problemer. De unge styrer helt udenom de kommunale medarbejdere, fordi de ved der bliver skrevet underretninger og journaler. Man skal være ret dum for at tro, man kan skabe tillid i et misbrugsmiljø blandt unge, når man render rundt med blok og kuglepen”, siger Sune Nørgaard.

Den kriminelle løbebane kostede dyrt

En af grundene til at Sune Nørgaard bliver taget alvorligt af politikere og i misbrugsmiljøet er hans egen personlige historie og erfaring. Som kun 13-årig sad han en eftermiddag hos sine forældre, hvor de ofte lyttede til walkietalkie og politiets meldinger.

“Det var ligesom spændende, og min far gjorde det rigtig tit. Vi havde radioen tændt inde i stuen, og så kunne man høre meldingerne fra politifolkene”, fortæller Sune.

Hans blik forandres, mens han skal forklare, hvad der skete dengang for mange år siden. En eftermiddag sad han i stuen og lyttede til radioen. Hans mor stod i køkkenet og lavede mad. Pludselig hører han en melding, hvor en politimand giver besked om at der skal køres ud på hans adresse, fordi hans mor skal have besked om at hans storebror er død:

“Jeg frøs til is. Hele min verden blev knust i det øjeblik. Jeg kiggede ud på min mor i køkkenet, men kunne ikke få et ord ud af munden. Alting styrtede til jorden inde i mig”.

Han forlod huset uden et ord, velvidende at når han kom hjem igen, var hele hans verden forandret for altid. Som han selv beskriver det, blev hans familie splittet til atomer efter den dag. Hans mor blev aldrig sig selv, og det gjorde han heller ikke. Hun lagde en mur rundt om sig selv af sorg, som gjorde det umuligt at være glade. 3 måneder senere blev Sune konfirmeret, og der var dækket op med sort allevegne.

“Hvad skal jeg sige. Livet tog den her drejning, og jeg fik problemer i skolen. Pludselig kom jeg op og slås med nogle andre, og så blev jeg smidt ud af 8. klasse. Det var exit for mig. Jeg kom ned på en produktionsskole, og her tog elendigheden fart”, fortæller han sørgmodigt.

Sunes liv tog en dramatisk ændring og livets køreplan blev afsporet (Foto: Fredericia AVISEN)

Sune afbryder sig selv, tager en tår af den cola han har foran sig, mens vi snakker. Så ryster han på hovedet. Han kigger stift og spørger, om vi virkelig gerne vil vide, hvordan man ender som gangster og storkriminel.

“Så har du også forklaringen på, hvorfor jeg stiller mig frem, selvom jeg ved jeg nok får at vide, jeg bare skal klappe i og blande mig udenom de unges og SSP’ernes arbejde. Men der var ingen, der samlede mig op dengang, og når man sidder spærret inde, har man virkelig lang tid til at tænke over, hvordan det lige kunne være”, siger han stålsat.

Hvad skete der på produktionsskolen?

“Jamen. Det var i forvejen mange unge, der var ude i dårlige ting. Indbrud, røverier, stoffer og dårlige ting allevegne. Sjovt nok endte det jo alligevel med at være et fællesskab. Jeg blev en del af et kriminelt miljø. De blev min familie. Det gik lynhurtigt. Jeg holdte op med at opfatte det som forkert, og så det mere som min hverdag”, svarer Sune.

Friheden er guld værd siger Sune (Foto: Fredericia AVISEN)

Han fik aldrig en uddannelse som ung, og fik i stedet for en kriminel karriere, hvor han blev bandemedlem og tog stoffer. Selvom han aldrig blev afhængig og kunne stå af eller på toget, var det en livsstil med enorme konsekvenser:

“Folk døde som fluer rundt omkring mig. Også folk helt tæt på. Jeg nåede til det punkt, hvor jeg sagde, at jeg ikke skulle knytte mig til nogen, for man mistede dem jo alligevel”.

Et nyt liv efter et barsk liv

Midt i bandekrigen begyndte den rodløse og forvildede virkelighed at forplante sig i Sune. For kun en måneds tid siden blev han gift med sit livs kærlighed. Han har i alt 5 børn nu, og kontrasterne til det liv han efterlod er så store som de kan blive:

“Når man står der og se på en smuk kone man elsker, børn man forguder og nyder hver dag, så tænker man tilbage på alle de år man har spildt på elendighed. Derfor vil jeg også gerne have at min historie kan bruges til at advare unge om den fare, der ligger og venter, når de begynder på stoffer og smårapserier. Du tror først det lige er for sjov. Lige lidt spændende. Men inden du ser dig om, er du fanget og livet kører forbi dig”.

Sune Nørgaard tror på at han kan nå de unge, fordi de kan respeketere hans egen erfaring. Han tager rundt på skoler og gymnasier og holder foredrag, hvor han får kontakten med dem i øjenhøjde. Efter hans mening burde kommunen have en fast misbrugskonsulent tilknyttet skolerne. Allerede nu får han mange henvendelser fra pårørende og misbrugere, der ikke tør bruge de officielle kanaler.

“Jeg siger ikke, de ikke gør noget. Jeg siger kun, at de kilder jeg har, bekræfter mig i at stofferne florerer mange steder. Når jeg kan finde en knægt på jorden på en almindelig lørdag aften, er det endnu et bevis for mig. Jeg spørger bare – hvor er de voksne? Der er for stor afstand mellem det offentlige og de her miljøer”, siger Sune.

Ifølge Sune er det velkendt at de unge holder til ved Ungdommens Hus, på Østerstrand, ved gasværksgrunden og ved Madsby Park. Ofte hærger de, larmer eller er truende. Politiet kommer måske forbi ind imellem, men han har selv set, at de kun lige holder foran og så kører igen.

“Om det er ressourcer og travlhed, det ved jeg ikke. Men i bund og grund handler det om dialog på gadeplan. Selvom er det oftest nogle brodne kar blandt de unge, der fylder mest. Men man skal huske på, at det spreder sig som ringe i vandet. Det er det, jeg advarer imod”, forklarer Sune.

Et barsk liv for Sune Nørgaard blev ændret til lykke (Foto: Fredericia AVISEN)

Forældre skal på barrikaderne

Sune mener det er fantastisk, at kommunen sætter fokus på området. Specielt var han glad for at borgmester Jacob Bjerregaard på narkomødet i maj måned, kom med den interesse for emnet, der skal til. Men det er ikke kun politikerne, der skal ind på banen.

“Det er forældrene, der i langt højere grad skal vågne op. Der er mange tegn, de skal være opmærksomme på i forhold til deres børn og unge. Hvis din teenager bliver fraværende, pludselig skifter sin omgangskreds ud og du ikke må møde de nye. Eller hvis skolearbejdet pludselig sejler. Desværre kan det ske så hurtigt, at man først alt for sent finder ud af, hvor slemt det står til”, advarer Sune Nørgaard.

Han mener ikke at underretninger og kommunale sager er værktøjet, der kan forandre. De unge går i byen og til fester, hvor stofferne er let tilgængelige. En kommunal sag med masser af papirgange og snak kan også tage tid, hvor imod en personlig håndtering med handling og indsats, kan virke langt mere forebyggende, tror han.

“Jeg tror de unge respektere mig, fordi jeg møder dem i øjnhøjde og på et fortroligt plan. I det arbejde jeg har haft på misbrugscentre, i gaderne og på de steder, hvor jeg kommer, så er min erfaring altid det, der giver mig kredit til at få dialogen. De ser mig mere som en af deres egne, fremfor en kontrollant eller politibetjent. Jeg har selv taget stoffer. Jeg har selv haft et svært ungdomsliv. Længere er den ikke”, siger Sune.

Sune advarer unge om risikoen for at få ødelagt livet (Foto: Fredericia AVISEN)

“Der er kun 3 veje ud af misbrug. Døden. Fængslet. Eller tilbage til livet. Det er reelt, det er virkeligt og det kan ikke snakkes væk. Vi er nød til at indse det, og gode intentioner er ikke nok. Ungdommen skal have klar besked, og ikke bare på nogle plakater eller i en skoleopgave. Vi skal have stoppet den festkultur, hvor det er acceptabelt at tage stoffer”, siger Sune.