Kurt´s Kaffebar holdt familiefest på en søndag, da Fredericia Teater blev budt indenfor til kaffe som en markering på afslutningen af deres succesrige musical om Seebach. Der var hygge fra første sekund, og Ismail Ulusoy som er indehaver af Kurt´s kaffebar havde sat stemningsfyldt jazz på, man følte næsten man var på hjemmebesøg.

“Det er vigtigt at markere, når det går godt i Fredericia, skuespillerne. der kommer langvejs fra er med til at skabe liv i byen på mange punkter, det vil jeg gerne støtte op om,” siger Ismail, “de skal føle sig hjemme i Fredericia”. Det er dog ikke kun skuespillerne der er her i dag, gæstfriheden er stor og efterhånden som flere kommer til, minder det lidt om en morgenbuffet på en højskole, stemningen er høj fra start og snakken går på kryds og tværs i det autentiske hyggelige lokale.

Flere af skuespillerne, som til dagligt er bosat i København, nævner specielt Østerstrand som en af de dejligste steder i Fredericia, og nævner specielt Kurt´s Kaffebar som et sted de har følt sig hjemme fra start. Mens snakken går og de hjemmelavede boller indtages, tages der et hav af selfies, for at blive i højskoletermen, lugter det lidt af sidste dag med kliken.

Udover Ismail er kæresten Agathe også at finde dagligt i Kaffebaren, og de er ligesom skuespillerne også populære, flere gange bliver de kaldt til telefonerne, fordi de skal med på selfies, så de har et minde om Kurt´s, inden de rejser videre. Men mon ikke vi ser flere af de kendte ansigter igen, Fredericia Teater går en travl 2018 sæson i møde.

Efter bollerne er det kagetid, de hjemmelavede fristelser er altid populære, og snakken fortsætter, indtil der bliver kaldt til fællesfoto. Jeg lister ud af døren efterfølgende, så de trods alt kan få lidt frihed fra pressen.

Det var en hyggelig søndag hos Kurt´s, der var højt til loftet og indehaveren og kærestens næstekærlighed var endnu større. Jeg spørger Ismail, om han er klædt som Egypter, når han fortsætter traditionen og byder velkommen når den står på The Prins Of Egypt? Han virker ikke afvisende, så det vil jeg holde ham op på.

Det er de små initiativer som det her, der binder byen sammen med de mange “lejesvende” vi har i byen, kulturen vokser.