Forside Erhverv Fagforeninger bakkede om fair forhold til DSB-ansatte til stor demonstration på Fredericia...

Fagforeninger bakkede om fair forhold til DSB-ansatte til stor demonstration på Fredericia Banegård

DEL
Henrik Horup, forbundsformand Dansk Jernbaneforbund, Foto: Patrick Viborg Andersen

Der var sent tirsdag eftermiddag demonstration foran Fredericia Banegård til fordel for fair forhold for DSB-ansatte. I omegnen af 200 demonstranter lyttede til taler fra blandt andet formanden Henrik Horup (forbundsformand, Dansk Jernbaneforbund), Martin Jensen (formand 3F Vejle) og Kjell Nilsson (hovedbestyrelsesmedlem, Danmarks Lærerforening).

Fredericia AVISEN var med live fra Fredericia Banegård, hvilket man kan se her:

Der blev budt velkommen ved initiativtager til demonstrationen, Jack Andersen, der blandt andet sagde:

Jack Andersen bød velkommen. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

 

“Vi er samlet for at støtte DSB-ansatte. Grunden til jeg har taget initiativet er for at vise de ansatte DSB, at vi står bag jer 100 %, når I går ind i de forhandlinger. Hvis vi ikke står sammen, så bliver I savet over. Vi er nødt til at stå sammen her i fagbevægelsen. Jeg er stolt over at se så mange, der bakker op om de DSB-ansatte.”

Efterfølgende var der en forskellige rækker talere, heriblandt formand for 3F Vejle, Martin Jensen, der sagde:

“Det er netop på sådan en dag her, hvor vi kan se og vise, at fagbevægelsen er levende og kan samle folk. Når vi kan bakke op om fair forhold på tværs af fag, giver det mig en tro på en fremtid, hvor vi ikke skal dukke nakken for at bevare det vi har, men kæmpe for at udvikle det vi har. Vi vil ikke på tværs af organistationer blive kørt over, vi vil have familieliv udenfor arbejdspladsen.”

Kjell Nilsson, hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Lærerforening, talte også og sagde blandt andet:

“Det vi bliver udsat for er en del af en samlet plan, kan det se ud til. I 2012 bestemte regeringen, at folkeskolen skulle omlægges til at være en heldagsskole. Det blev en uskøn alliance med kommunernes landsforening, hvor vi blev lockoutet i en måned, så blev en ny lov indført og så var det slut med en arbejdstidsaftale. Det har stået på i fem år, det haft ødelæggende konsekvenser og jeg vil trække et par konsekvenser ud. Næsten hvert femte skolebørn går i privatskole og så har det ødelagt vores indre arbejdsliv,” sagde Kjell blandt andet.

En anden taler var Henrik Horup, der er forbundsformand for Dansk Jernbaneforbund.

“I er sku sande kammerater, det er jeg nødt til at sige. Det at bevæge sig rundt i det her minefelt tarækker søm ud. Derfor skal I vide, at den støtte, som I giver, betyder enormt meget for os alle sammen. Hvad enten det er medlemmer på skinner eller os i forbundshuset, giver det energi til at kæmpe den ulige kamp. Vi er også utrættelig, og I giver mig troen på, at det er værd at kæmpe hele vejen,” sagde Horup blandt andet.

Se hele Henrik Horups tale her:

Se her flere billeder fra demonstrationen:

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
https://www.facebook.com/mrhoejer/
Annonce