Aftalen om kommunernes økonomi er til næste år er decideret smalhals. Den sikrer godt nok, at velfærden følger med det stigende antal børn og ældre. Men der vil være væsentligt færre penge til at bygge og renovere daginstitutioner, skoler og ældrecentre for, siger formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard.

Kommunerne og regeringen har her til aften indgået en historisk stram aftale om kommunernes økonomi til næste år. Aftalen betyder, at kommunerne får 1,3 mia. kr. ekstra til velfærd i 2023.

– Det er naturligvis positivt, at regeringen og kommunerne er lykkedes med overhovedet at lande en aftale. For det er selvsagt ikke nemt at få enderne til at mødes, siger Lizette Risgaard.

Forhandlingerne om økonomiaftalen for 2023 har været omtalt som en ’spareaftale’ med ’en stram økonomisk ramme’. Det skyldes bl.a. ekstra udgifter til forsvaret, udgifter i forbindelse med de mange ukrainske flygtninge og den højeste inflation i 35 år.

Flere udgifter til børn og ældre

Det stigende antal børn og ældre kommer ifølge Finansministeriet til at koste 1,3 mia. kr. mere i 2023 end i år. Dermed bliver kommunerne som udgangspunkt kompenseret for de stigende udgifter til den voksende gruppe af mere pleje- og omsorgskrævende borgere. Men samlet ser vi ind i en meget stram aftale, hvor der ikke er råd til ret meget mere end lige at dække det demografiske træk på serviceområdet.

– Økonomiaftalen med kommunerne bærer præg af, at vi er i en usikker økonomisk situation. Men det er klart, at det kun må være rent undtagelsesvist, at der lander så stramme budgetter for kommunerne. Når den økonomiske situation normaliseres og usikkerhederne bliver mindre, er det helt afgørende at vi har plads til at investere i vores velfærdssamfund, siger Lizette Risgaard.

Markant færre penge til byggeri og renovering

Den økonomiske aftale afsætter væsentligt færre penge til anlæg i 2023, det vil sige byggeri og renovering af eksempelvis daginstitutioner, ældrecenter og skoler, cykelstier og så videre.

– Aftalen betyder, at borgerne vil møde rammer om vores velfærd, som bliver mere og mere slidte og utidssvarende, så det er tydeligt, at det er en aftale indgået i en krisetid, som ikke skal sætte standarderne fremover når den økonomiske situation normaliseres, konstaterer Lizette Risgaard.