Forside Danmark Leder: Hvorfor har færre unge har søgt kvote 2?

Leder: Hvorfor har færre unge har søgt kvote 2?

DEL
Foto: Ole Risbjerg, Øjenhøjde Video og Foto

Undertegnede lavede for en måned siden, en guide til de der skulle søge uddannelse. Om den har hjulpet vides ikke – men faktum er at antallet af kvote 2-ansøgere på landsplan er faldet.

52.891. Så mange har valgt at søge ind på deres drømmeuddannelse gennem kvote 2 systemet. Det er et fald på tre procent fra sidste år – men stadigvæk mange hvis man sammenligner med tallene for 10 år siden.

Hvorfor søge på kvote 2?

Hvorfor er der nogen der søger ind på kvote 2? Er det ikke bare for dem der ikke var gode i gymnasiet? Det er nogen af de spørgsmål der typisk bliver stillet omkring kvote 2. Selve konceptet omkring kvote-systemet er, at man ikke kun optager på baggrund af karakterer. Det er stadig sådan langt de fleste steder, at optaget gennem kvote 1 er større end optaget gennem kvote 2.

Kvote 1 bygger udelukkende på det samlede gennemsnit ud af gymnasiet. Her kan være faktorer der giver et lidt højere gennemsnit end det reelle. Hvis man eksempelvis fortsætter indenfor 2 år, så kan man gange sit karaktergennemsnit op. Det er også disse faktorer der gør det muligt, at man årligt hører om gennemsnit der ligger over den højest mulige karakter på 12.

Kvote 2 derimod giver et mere nuanceret billede af den enkelte. Flere steder skal man skrive motiverede ansøgninger, kommer op i en relevant optagelsesprøve eller lignende. Flere steder kigger man dog stadig på gennemsnittet fra gymnasiet – men man kigger kun på de relevante fag. Eksempelvis vil ens dårlige karakter i idræt dermed ikke have indflydelse på om man kan læse økonomi.

Hvorfor har man kvote 1, når kvote 2 er mere nuanceret?

Det spørgsmål har jeg ofte stillet mig selv. Tendensen flere steder har været, at kvote 2 får flere og flere pladser – men der er langt flere på kvote 1. Der kan ligge noget praktisk i, at det kræver markant færre ressourcer at registrere kvote 1. Der har man et tal, og det tal afgør. Hvis man skal kigge individuelt på alle, vil det kræve meget mere tid.

Penge er altså en afgørende faktor her. Hvad så med karakterræset? Vi kunne i går fortælle, at man på Fredericia Gymnasium har opdaget flere elever i snyd ved eksaminerne i år. Her sagde formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Theresa Jürtz, at det kommer af det stigende karakterræs.

“Det handler i bund og grund om det karakterræs, der er. Vi burde støtte eleverne, og i stedet for at bruge millioner af kroner på at forhindre snyd, se på, hvordan vi letter adgangen, mulighederne og reglerne for eleverne. Hertil en stor del samtale om karakterræs, presset og lignende. Ingen starter ikke på gymnasiet eller HF for at snyde” lyder det fra Theresa Jürtz.

Er kvote 2 vejen ud af karakterræset?

Om den er vejen ud tror jeg ikke. Men jeg tror den er en del af løsningen. Hvis man optog på mere end karaktererne, vil de få en mindre rolle. Det vil tage noget af presset af eleverne. Der vil altid være dem, der vil have det højeste uanset hvad. Uanset hvad det skal bruges til. Der var også undren i medierne, da en elev sidste år gik ud med et snit på over 12, og valgte at blive lærer. En uddannelse hvor snittet ikke er så højt som mange andre. Karakterer kan handle om andet end fremtid.

Jeg tror kvote 2 er en god løsning for mange. For de der ikke kan være med i karakterræset, for de der er gode til andre ting end oldtidskundskab og religion, hvis de vil læse medicin.

Jeg tror dog også, at der på mange uddannelser er behov for en karaktergrænse. En grænse der er sat ud fra det faglige niveau – og ikke ud fra populariteten. Det vil give mening at have et karaktergennemsnit, så man er sikker på det faglige niveau – men de karaktergennemsnit der er adgangsgivende nu, er udelukkende udtryk for populariteten af uddannelse.

Hvad tænker du? Er jeg helt forkert på den? Skal kvotesystemet afskaffes? Skal alt være kvote 2? Giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder.

Fakta

Det samlede antal ansøgninger gennem kvote 2:

2007: 27.403
2008: 22.197
2009: 24.622
2010: 32.831
2011: 37.796
2012: 38.683
2013: 50.084
2014: 52.396
2015: 55.415
2016: 56.794
2017: 56.042