I løbet af 2021 er antallet af elever i skoleoplæring (tidligere ”skolepraktik”) faldet, og den positive udvikling er fortsat ind i 2022, viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Frygt for ikke at kunne få en læreplads skal ikke længere være en årsag til ikke at vælge en erhvervsuddannelse, mener DI.

Blot 866 elever begyndte i februar 2022 i skoleoplæring, og vi skal tilbage til 2013 for at finde et lignende lavt niveau for den måned. I alt er blot cirka 4.200 elever i skoleoplæring i februar, mens knap 80.000 elever har en læreplads i en privat eller offentlig virksomhed.

– Flere erhvervsskoler i Jylland er tømt for elever i skoleoplæring. Det er positivt, at alle elever er i lære i en virksomhed, men det viser også, at efterspørgslen efter elever både på flere uddannelser og i mange virksomheder nu overstiger udbuddet af elever. Mange virksomheder kan ikke få de lærlinge, som de søger, siger Signe Tychsen Philip.
Foto: Sif Meincke.

– Det er forrygende med den fortsatte positive udvikling i antallet af lærepladser og de stadig færre elever i skoleoplæring. Virksomhederne er opsatte på at få uddannet flere faglærte, og det høje niveau for indgåede aftaler ser ud til at have bidt sig fast. Frygt for ikke at kunne få en læreplads skal i hvert fald ikke længere være en årsag til ikke at vælge en erhvervsuddannelse, siger Signe Tychsen Philip, underdirektør og chef for DI Erhvervs- og Arbejdsmarkedsuddannelser.

Skoleoplæring fungerer som et supplement til de elever, der begynder hovedforløbet uden at have en læreplads. Ordningen gælder også for elever, som undervejs i deres uddannelse mister deres læreplads. Men rekordmange lærepladser er blevet oprettet i virksomhederne i det seneste år, og langt de fleste elever finder nu en læreplads og kommer ud og færdiggør deres uddannelse i en virksomhed.

– Det er klart, at manglen på arbejdskraft i virksomhederne spiller ind på antallet af lærepladser og dermed antallet af unge i skoleoplæring. Men generelt vil jeg rose virksomhederne for at tage et øget ansvar for at få udlært flere faglærte i disse år. Det er nødvendigt for at øge antallet af faglærte fremover, siger Signe Tychsen Philip.

Faldet i elever i skoleoplæring gælder på tværs af mange uddannelser, men særligt på de uddannelser, der traditionelt har leveret mange elever til skoleoplæring. Det gælder for detailuddannelsen, data- og kommunikationsuddannelsen, elektriker, personvognsmekaniker og træfagenes byggeuddannelse. Disse fem erhvervsuddannelser leverer faktisk halvdelen af de elever, der er  i skoleoplæring. Men også på disse fem uddannelser er der generelt flere elever, der finder en læreplads og dermed ikke behøver at starte deres uddannelse i skoleoplæring. Faldet skyldes altså ikke et samlet fald i elever.

– Flere erhvervsskoler i Jylland er tømt for elever i skoleoplæring. Det er positivt, at alle elever er i lære i en virksomhed, men det viser også, at efterspørgslen efter elever både på flere uddannelser og i mange virksomheder nu overstiger udbuddet af elever. Mange virksomheder kan ikke få de lærlinge, som de søger, siger Signe Tychsen Philip.

Dykker man ned i tallene, kan man se, at ud over at det er relativ få uddannelser, som leverer en stor andel af eleverne i  skoleoplæring, er der også en geografisk skævvridning. Denne skævvridning hænger blandt andet sammen med den lokale og regionale erhvervsstruktur. Inden for uddannelserne i teknologi, byggeri og transport er der flere skoler i Jylland, hvor der kun er ganske få elever i skoleoplæring. Og her er der virksomheder, som ikke kan få lærlinge nok. Learnmark i Horsens har ingen elever i skoleoplæring inden for teknologi, byggeri og transport, mens EUC Lillebælt, VidenDjurs og Den jyske Håndværkerskole har under 10 elever i skoleoplæring, og antallet af elever med lærepladser er stabilt eller stigende på alle de nævnte skoler.