I nat klokken 00.26 indgik der anmeldelse til Fyns Politi om alvorligt færdselsuheld på Odensevej ved Egerup tæt ved Assens.

Føreren af en motorcykel var forulykket på stedet, hvor de foreløbige undersøgelser viser, at han med sin motorcykel havde ramt et helleanlæg og færdselstavlerne i begge ender af helleanlægget.

Føreren, der var en 32-årig mand fra Haarby, afgik ved døden som følge af sine kvæstelser.

Der var ingen vidner til uheldet.

– De pårørende er underrettet, oplyser politiet.