Dagens døgnrapport byder på flere mindre indbrud, herunder hos en virksomhed.

Vicepolitikommisær Finn Ellesgaard oplyser, at der har været indbrud på Gl. Landevej i en virksomhed mellem den 16. december og 27. december, men det er først anmeldt igår. Man er kommet ind i en container, og man har stjålet fire fælge samt to sæt dæk.

I Vendersgade har der været indbrud mellem torsdag klokken 23:00 og frem til mandag klokken 10:00. Det er sket i et kælderrum, hvor man er kommet ind i et teknikrum ved hjælp af et koben, men der er ikke stjålet noget.

Den sidste hændelse fra døgnrapporten er et forsøg på tyveri fra en varebil. Det er sket på Viaduktvej mandag klokken 23:20, men det lykkedes ikke at komme ind.

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Skriv en kommentar