Mandag morgen stod en stærk gruppe veteraner klar til at blive sendt af sted på etapen Fredericia – Slagelse. I dag havde de besøg af selveste Fabian Cancellara. Det var meningen, at han skulle cykle med i dag, men grundet en skade, var dette ikke muligt. Til gengæld spredte han glæde og godt humør hos alle fremmødte. 

Oberst for Telegrafregimentet på Ryes Kaserne, Søren Andersen talte rytterne fra Ride4Rehab.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Oberst Søren Andersen bød velkommen kl.9.00 og sagde blandt andet:

“Det er godt, at vi står her i dag og er med til at sætte fokus på en sag, der har været glemt. Det er vigtigt, at vi støtter alle Danmarks veteraner, og indsatsen i går og i dag bliver husket. I er med til at skabe kendskab til sagen, og jeres indsats på cyklerne betyder noget. Stor tak til jer alle.”

Borgmester Jacob Bjerregaard roste veteranerne for at sætte en dagsorden.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Herefter talte Borgmester Jacob Bjerregaard.

“Det er dejligt at få lov at sende jer af sted. Jeg er glad for, at I tog turen til Fredericia og havde en dejlig overnatning på Danmarks dejligste kaserne. Jeg ved, at I havde den god tur. Jeg vil sige tusinde tak for jeres initiativ og det fokus, I sætter. Der er ingen tvivl om, at mange af vores veteraner har været ude at slås og kæmpe for vores Danmark, vores nation og sikkerhed. Når I så kommer hjem igen, så skal der passes på jer, og der må vi være ærlige og indrømme, at det har vi ikke været gode nok til. Heldigvis er der kommet mere fokus på denne del, og heldigvis er der nogen som jer, der er med til at sætte fokus på det”, siger Bjerregaard og fortsatte:

Ride4Rehab lyttede til dagens talere.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

“Jeg har personligt hørt mange omtale jeres Ride4Rehab, og det er med til at sætte veteranemnet på dagsorden og gøre, at man skaffer de ressourcer, der skal til, men også forståelse, der viser, at man kan komme både fysisk og mentalt til skade. Der kan også være en stor forsinkelse i smerten på de ting, man har oplevet. På onsdag er der Nationalflagdag, og vi får sågar kongeligt besøg. Vi er stolte af at fejre vores udsendte, og stolte af, at I er så dygtige, og kæmper for Danmark. Tak for jeres indsats endnu engang, tak for jeres utrættelige indsats for veteransagen. Jeg ønsker jer en god tur henover Fyn i dag.”

Oberst Søren Andersen og Jacob Bjerregaard fik også taget et billede med Fabian Cancellara.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Og så blev der ellers linet op til den helt store selfieforestilling. Humpende, men storsmilende, tog Fabian Cancellara plads foran statuen med ærkeenglen Gabriel. Hvorefter cykelryttere kunne få taget billede med verdensstjernen.

Efter fotosession blev alle samlet til et fællesbillede med Borgmester Jacob Bjerregaard, Oberst Sørensen Andersen og Fabian Cancellara, herefter var det tid til et kampråb – og alle mand gav lyd, så det rungede. Fedt at opleve den energi fra morgenstunden.

Fabian Cancellara sendte feltet af sted.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Kl.9.15 kørte rytterne til startområdet, hvor Fabian prøvede at forklare, at man normalt sender ryttere af sted med en pistol, men i dag rakte han sin krykke i vejret og ønskede alle en god tur.

Om Ride4Rehab

Ride4Rehab er et etape-cykelevent for psykisk og fysisk skadede soldater, hvor omkring 45 veteraner med PTSD (posttraumatisk stress) er klar i sadlen sammen med en række kendte politikere, sportsfolk og mediepersoner, som bakker op om løbet og sagen

Der cykles ni etaper igennem Danmark i perioden 28. august til 5. september med start i Frederikshavn og mål i København på Flagdagen for Danmarks udsendte.

Om Fabian Cancellara, som bærer øgenavnet Spartacusd
2006
  • Verdensmester i enkeltstart.
  • Paris-Roubaix
2007
  • Tour de France
    • Vinder af prologen
    • Vinder af 3. etape
  • Verdensmester i enkeltstart.
2008
  • Tirreno-Adriatico – sammenlagt og enkeltstarten
  • Milano-Sanremo
  • Sølv i OL – landevejsløb
  • Guld i OL – enkeltstart
  • Monte Paschi Eroica
  • Tour de Suisse
    • Vinder af 7. etape
    • Vinder af 9. etape
    • Vinder af pointtrøjen
    • Samlet vinder af Tour de Suisse 2008
  • Tour of California – Prolog
  • Schweizisk mester i enkeltstart
  • Luxembourg Rundt – Prolog
2009
  • Tour of California – Prolog
  • Tour de Suisse – To etaper, pointtrøjen og samlede sejr
    • 1. etape
    • 9. etape
    • Vinder af pointtrøjen
  • Schweizisk mester på landevej
  • Tour de France – etapesejr på 1. etape
  • Vuelta a España – etapesejre på 1. og 7. etape
  • Verdensmester i enkeltstart.
2010
  • Tour of Oman
  • E3 Prijs Vlaanderen
  • Flandern Rundt
  • Paris-Roubaix
  • Tour de France – To etaper
  • Prologen