Forside FC Fredericia Fabelagtige FC Fredericia mener det seriøst

Fabelagtige FC Fredericia mener det seriøst

DEL
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

FC Fredericia har i flere år været lige ved og næsten. I år ligner det, at holdet har mere at skyde med for alvor, og det blev understreget med en helt ny form for kynisme i sejren torsdag aften mod Kolding.

Et af FC Fredericias problemer hidtil i sæsonen har været at lukke af defensivt, men det var lagt til helt side mod Kolding. FC Fredericia havde fået afstemt defensiven perfekt, og gav ikke særlig mange chancer væk mod Kolding.

Kolding er et af de mest scorende hold, og FC Fredericias defensiv har skrantet en del. Derfor lå det i luften, at det godt kunne blive et målrigt opgør, men Jonas Dal og co. havde fået stablet en struktureret defensiv på benene.

Konstalationen Erik Nissen og Christian Ege virkede afstemt, og der var ikke huller på midten omkring Andreas Oggesen og Mathias Gertsen. Samtidig gik FC Fredericia ikke på kompromis med holdets spillestil, der er præget af tekniskbetonet fodbold langs jorden.

Et andet fokuspunkt for FC Fredericia mod Kolding var kynisme. Ud af ingenting scorede Steven Enna, og i anden halvleg scorede Kristian Kirkgaard på et perleoplæg fra Agon Mucolli. Det var de to helt åbne chancer, som FC Fredericia havde i opgøret, og de blev udnyttet til fulde.

Selvom Kolding forsøgte at skubbe spillet frem, som kampen skred frem, så var der ikke panik før lukketid hos FC Fredericia. Det har man set ved tidligere lejligheder på sæsonen, og senest mod Hvidovre var FC Fredericia ikke kyniske nok, da kampen kunne være blevet lukket.

FC Fredericia fik ikke den oplagte chance til at lukke opgøret helt, men til gengæld var forsvaret bundsolidt og gav ikke noget væk udover et straffespark, som Kolding scorede på.

Kan FC Fredericia fastholde den stil, så ser det rigtig godt ud. Sæsonen er stadig lang, og alt kan ske, men som det er lige pt. gør FC Fredericia det fabelagtigt og både pointmæssigt og spillemæssigt er fredericianerne det bedste hold i NordicBet Ligaen.

www.boxleje.dk
DEL