Lonnie Mellin fra apoteket i Sundhedshuset kommer med tips til at stoppe med at ryge.

Vi skriver 2020 og nogen har formentlig nytårsforsæt. Et af dem kan være at stoppe med rygning og der findes der hjælpemidler på apoteket.

“Der findes nikotinerstatningsprodukter man kan tage. I stedet for at ryge tager man dem,” siger Lonnie og kommer ind på forskellen på produkterne og så en almindelige cigaret:

“Du har ikke alle de skadelige stoffer med fra røgen, så der er mindre nikotin i produkterne end i cigaretter. Når du oplever trangen, så kan du bruge produkterne i stedet.”

Selvom produkterne hjælper en på vej, så skal man ikke bare tage dem konstant. Man skal også ændre på vanerne.

“Man kan begynde at dyrke motion, spise et æble og nogle gulerødder. Man kan tænke på andre ting og lave øvelser, der gør, at man får tankerne over på noget andet. Det kan være at tælle fra 1000 til 0, hvor du fjerner ti hver gang eller laver en alfabetliste i hovedet,” forklarer Lonnie.

Slutteligt fortæller Lonnie om de mange produkter.

“Udover tykkegummi er der plaster, sugetabletter, mikrotabs, mundspray og inhalator. Så der er massevis af muligheder,” slutter hun.

https://lecture.dk/event/michael-teschl-6-2-2020/

Skriv et svar