Forside Danmark Ex FHK’er Palle Hansen gør comeback i håndboldligaen

Ex FHK’er Palle Hansen gør comeback i håndboldligaen

DEL
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia Avisen.

Den tidligere FHK-spiller Palle Hansen gør comeback i den bedste danske håndboldrække, 888ligaen.

Det sker klokken 20:30, når HC Midtjylland spiller mod Århus Håndbold. HCM har været ramt af massive spillerafgange, da de har været konkurstruet og fortsat er lukningstruet til sommer, og klubbens skæbne er ukendt.

For år tilbage, da FHK var i ligaen, tørnede den tårnhøje højre back ud for FHK, og spillede et par sæsoner i klubben inden han drog videre i karrieren.

Efter opholdet i FHK har Palle Hansen blandt andet spillet i netop HC Midtjylland, men også Bundesliga-klubben TV Emsdetten. Siden da har Palle Hansen, der har døjet med skulderproblemer, dog kun spillet på lavere niveau i Vildbjerg KFUM.

Nu gør Palle Hansen dog comeback på topplan, og starter således inde i dagens kamp mod Århus Håndbold.