Forside FHK Ex FHK’er nedlagde mægtige Flensburg

Ex FHK’er nedlagde mægtige Flensburg

DEL
Foto: die-recken.de

Den tidligere FHK-spiller, Casper U. Mortensen, spillede en stor rolle, da hans tyske klub, TSV Hannover-Burgdorf, torsdag aften besejrede mægtige Flensburg-Handewitt i den tyske Bundesliga i håndbold.

Fra 2009-11 spillede en ung Casper U. Mortensen for FHK. Casper U. fik stor tillid under den daværende træner, Søren Hildebrand. Den hurtige venstre fløj fik derfor slået sit navn fast i den danske liga og under sin tid i FHK fik han også landsholdsdebut.

Siden da har Casper U. Mortensen spillet i klubberne Viborg HK, Bjerringbro-Silkeborg, SønderjyskE, HSV Handball og altså nu Hannover-Burgdorf, hvor han spillede en stor rolle i aftenens sejr på 32-29 mod Flensburg-Handewitt. Her lavede den tidligere FHK’er 6 mål på 7 forsøg, hvoraf de tre var på straffekast.