Juni er i gang og selvom årets fester er aflyst, så kommer der nu et flig af fest i Fredericia.

“Vi glæder os til at lave events igen. Og hvad kunne være bedre end tre sommerfester med dobbeltkoncerter med vores dygtige lokale bands og en musicalkoncert i tegnefilmens tegn, siger Ulrich Nicolaisen, direktør i EventC.

Og vi er ikke de eneste, der glæder os. Padlock Chain er også klar: “Vi er stolte af at blive en del af livets igangskydning. Og at vi ovenikøbet får lov at dele fornøjelsen med vennerne i Barock er bare prikken over i’et. Vi glæder os. Helt vildt. Altså som i helt latterligt meget,” siger bandet.

Annonce

“Det bliver selvfølgelig lidt anderledes end det plejer, da det bliver siddende koncerter. Der skal købes et helt bord, og man må kun sidde med det selskab, som man er sammen med. Men vi er sikre på, at det bliver helt vildt godt,”

“Det bliver tre dage med siddende sommerhygge og fest. Vi må samle op til 500 gæster, og de skal være siddende ud fra de gældende COVID-19-regler. Det har vi sikret ved at lave borde med plads til otte personer, og samtidig kun tilbyde bordservering. Vi skal mindske, at folk går i baren, så sikkerheden opretholdes, men er man kede af, at årets firmafest ikke blev til noget, så kan man nu hygge sig og nyde god lokal musik,” fortæller Ulrich Nicolaisen.

Hvordan bliver det at komme i gang med lidt igen?

“Det er klart, at vi som branche og EventC hungrer efter at lave nogle arrangementer, og samtidig tilbyde et kulturelt udbud. Denne omgang er mindre, og passer ind i Regeringens strategi for at åbne mindre ting op, som eksempelvis biografer og mindre koncerter. Vi har så valgt at lave et setup, hvor det er lokale band, lokale udbydere af scene, lys og lyd. Alt er 7000 og vi glæder os til at give gæsterne en god oplevelse med tapas, drikkelse og god musik”, slutter Ulrich Nicolaisen.

Skal du have billet til koncerterne på Bülows Kaserne, så kan du bestille her

Skriv et svar