Forside Fredericia EventC rejser fra Cuba til Fredericia

EventC rejser fra Cuba til Fredericia

DEL
Ulrich Nicolaisen i et øjeblik, hvor vi fangede ham med kaffe i hånden og ro. Få sekunder efter billedet her, var han i gang med at sætte mere op. Foto: Thomas Lægaard - Fredericia AVISEN

Røgen fra de cubanske cigarer i VIP-området til Rock Under Broen havde knapt lagt sig, før EventC dagen efter havde pillet alt ned. Foran selskabets direktør Ulrich Nicolaisen og hans folk venter adskillige spændende opgaver. Rasmus Seebach-koncerter, events og massevis af røg og damp, når Lars Lilholt gæster den gamle Bülows Kaserne i Fredericia.

Kalenderen er booket godt op for Ulrich Nicolaisen og EventC. Det seneste år har budt på et støt stigende antal arrangementer, koncerter og B2B-opgaver. Og det glæder den fredericianske event-direktør.

“Det er dejligt, at der er gang i Fredericia, ja hele området. Senest i Middelfart, hvor mange til trods for regn og blæst, havde en fest. Det er fedt at se. Det er også fantastisk gang på gang at se, hvordan frivillige og klubber hjælper til. Det er vi og jeg meget taknemmlige for,” siger Ulrich og fortsætter:

“Vi har i foråret haft besøg af mange dygtige musikere, kunstnere og stand-up-komikere. I den forbindelse har vi haft tusindevis af gæster, og det er naturligvis, det vi arbejder for – at mange deltager i vores arrangementer, men ydermere at skabe liv i byen. Sommerock gik også fantastisk – her fik tusindevis af fredericianere og gæster ude fra en stor musikalsk oplevelse serveret ganske gratis.”

I år bliver 5-6 juli-festerne i Fredericia krydret med et gedigent musikalsk tilbud, når Lars Lilholt Band spiller på Bülows Kaserne i Fredericia. Hvordan kom I på den tanke?

“Vi er en gruppe mennesker, som gennem en årrække har tænkt, at vi synes, det kunne være fedt at lave en kæmpe koncert i Fredericia, når vi i forvejen fejrer det historiske udfald, så hvorfor ikke lave en folkefest, hvor alle kan synge med. Derfor tog vi kontakt til Lilholt – og det betyder, at vi nu kan tilbyde denne unikke oplevelse i Fredericia den 6. juli. Det bliver da fedt at høre og se de mange kendte sange fra manden og bandet, der har et bagkatalog, der både kombinerer folkeviser, historiefortællinger og eventyrlige oplevelser med sublim musikalsk indlevelse,” svarer Ulrich.

Det var sommerens store koncert, hvad bringer efteråret?

“Vi har altid gang i flere spændende muligheder, men på programmet er den fedeste omgang rock, når Guitar Rebels – et af Europas bedste VOLBEAT tribute bands, gæster Fredericia, og så kommer Scandinavian Pink Floyd Project med deres The Wall19-setup, derudover glæder jeg mig meget til Tina Dickow solo i thansen Arena. Sidst Tina Dickow spillede for os, var vi på Hindsgavl Slot og hun er bare en ekstraordinær musiker, der skaber det umulige, når hun skriver sine tekster og efterfølgende synger dem,” fortæller Ulrich Nicolaisen og slutter:

“Og til lattermusklerne kommer Jonatan Spang med sit show: ’TYPISK’, hvor stiller han skarpt på hele verden og ikke mindst sig selv med vanlig fandenivoldskhed, revsende iagttagelser og sin sans for god timing. I år tager Jonatan Spang en pause fra den kritikerroste seer-succes ’Tæt På Sandheden’ på DR2 for at vende tilbage til rødderne. Og så kommer et band, som mange husker fra Kærlighed Ved Første Hik tilbage i 1999 – Innocent Blood, der med den “Den Første gang” leverede årets store syng-med-hit. Endeligt så præsenterer vi årets firmajulefrokost på Hindsgavl Slot med flotte rammer tilbydes med en eksklusiv ni retters menu og Julie Berthelsen, Østkyst Hustlers og City Singler på programmet .”

https://www.facebook.com/Jysk-Service-ApS-445120938834572/
DEL