Skal Europa have indført en mindsteløn? Hvis det står til EU-Kommissionen, så er svaret klart: Ja. Ikke den samme i alle lande, men der skal være en bund, lyder det. I Danmark har der siden forslaget første gang blev nævnt for knap to år siden været stor modstand. En modstand der ikke stopper efter fremlæggelsen af forslaget.

Den Danske Model vs. EU. Det er på mange måder sådan kampen ser ud lige nu. I mere end 120 år har Den Danske Model vist, at den duer til lige det den skal: Sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Nogle vil måske skyde påstanden ned, men alle fakta viser, at de bedste løn- og arbejdsforhold i EU findes i de lande der, ligesom Danmark, har en kollektiv aftalemodel.

Det er Den Danske Model der bliver forsvaret med næb og klør fra dansk side. Fagbevægelsen, arbejdsgiverne og politikerne har stået side om side i mere end et år nu. Ingen kan og må komme i nærheden af Den Danske Model.

Det har også givet genlyd i EU-systemet. Man vil gerne sikre Den Danske Model, sammen med modellerne i de øvrige fem lande i EU, der ikke har en lovbestemt mindsteløn. Beskæftigelseskommissær, Nicolas Schmit, har flere gange givet garantier – og det samme har Kommissionsformand, Ursula von der Leyen.

De garantier har danskerne ikke givet meget for, primært fordi det ikke har været meldt klart ud hvordan Danmark skulle kunne undtages. Ved fremlæggelsen af forslaget d. 28. oktober brugte Beskæftigelseskommissæren meget tid på at fortælle, at man ingen intentioner har om at ødelægge de overenskomstbaserede modeller. Men selv efter fremlæggelsen er danskerne ikke blevet overbevist om de mange garantier.

“Det er ingen garanti for, at vi kan fastholde den model, som har gjort det muligt at regulere arbejdsforhold gennem 100 år uden politisk indblanding”, lød det fra direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad, i et interview til Altinget.

Han bakkes op af Fagbevægelsens Hovedorganisation, hvor Næstformand Bente Sorgenfrey, sagde “Vi mener ikke, at der er garantier i forslaget, som betrygger os i forhold til, at EU-domstolene ikke skulle kunne komme ind og dømme os til at indføre en mindsteløn i Danmark”, umiddelbart efter offentliggørelsen af direktivforslaget.

Bente Sorgenfrey bakkes også meget klart op af den største medlemsorganisation i FH, 3F, hvor formand Per Christensen er klar i mælet: ”Alle tal viser, at de nordiske aftalemodeller har sikret de bedste arbejdsforhold og højeste lønninger i hele EU. Så vi kan ikke acceptere initiativer, der ødelægger vores velfungerende danske model. En model som lønmodtagere gennem tiden har kæmpet hårdt for. Det er derfor et klart nej. I går. I dag. Og i morgen”.

Danskerne kæmper altså fortsat imod, til store frustrationer for Beskæftigelseskommissæren, der ikke forstå den danske modstand.

”Jeg har diskuteret det her meget, og jeg har haft forståelse for de bekymringer, der har været. Men nu kan alle læse lovforslaget og se, at overenskomstsystemerne i Danmark, Sverige, Østrig og Finland er fuldt ud beskyttet. Der kommer ikke til at være nogen indblanding”, slår han fast i et interview til DR.

Han er blevet så vred over den danske reaktion, at han beskylder dem for at sprede fake news. ”Vi lever i en tid, hvor der bliver spredt “fake news”. Men jeg vil ikke acceptere, at der bliver spredt “fake news” om noget, der er så vigtigt for Europa som dette forslag”, slår Nicolas Schmidt.

Hvad går problemet ud på?

Der er ikke mange der er i tvivl om intentionerne fra EU-Kommissionen. Jeg har nu fået læst en del EU-dokumenter og lovforslag, men ikke nogen hvor der i de ikke-bindende tekster er gjort så meget ud af at forklare, at man gerne vil bibeholde modeller som Den Danske Model.

Det er bare sådan, at der i de bindende dele af forslaget ikke er en undtagelse der nødvendigvis holder ved EU-Domstolen. Alle borgere i EU har muligheden for at gå til domstolen, hvis ikke de fået en løn svarende til den mindsteløn de har krav på. Eksempelvis kan en polsk arbejder, med retskrav på en mindsteløn hjemme i Polen, arbejde i Danmark til en lavere løn. Den situation kan han bringe op for EU-Domstolen – og dermed kan EU-Domstolen tvinge en mindsteløn ind ad bagvejen.

Dertil kommer, at EU-Domstolen i de seneste mange år har dømt meget aktivistisk og til fordel for EU fremfor medlemslandene. Så selvom intentionerne fra EU-Kommissionen ikke er, at Danmark skal påtvinges en mindsteløn, så har EU-Domstolen muligheden for at gøre det alligevel. Hvis ikke de juridiske undtagelser er klare nok, hvilket fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen ikke mener, så er der en fare for, at EU-Domstolen tvinger det ind alligevel.

Beskæftigelseskommissæren er overbevist om, at det ikke bliver tilfældet. ”EU-Domstolen kan ikke bare ignorere lovgivernes intentioner. Så det her er en juridisk garanti”, lød det fra Schmit til et møde i Europa-Parlamentets social- og beskæftigelsesudvalg, hvor danske Nikolaj Villumsen (Ø) stillede spørgsmål til problematikken.

Hvad sker der så nu?

Den videre proces kan være meget lang – eller også kan det blive en af de kortere. Den danske modstand står ikke alene. Også vores naboer mod nord, Sverige, er meget kritiske og har flere gange meldt ud, at de er klar til at tage sagen til EU-Domstolen, fordi de ikke mener at EU-Kommissionen har hjemmel til overhovedet at indføre en mindsteløn.

Men næste skridt er forhandlinger på flere niveauer. Rådet skal blive enige og det samme skal Europa-Parlamentet – og så skal de blive enige med hinanden. I Europa-Parlamentet er der umiddelbart opbakning, men det er ikke nær så stort et flertal som EU-Kommissionen nok havde ønsket. I Rådet ser det også svært ud. Embedsmænd fra alle lande indgav forud for lovforslaget landenes holdninger til en mindsteløn – og her var der meget stor modstand imod et direktiv, som netop er den juridiske løsning som EU-Kommissionen valgte.

Der er derfor meget der tyder på, at det kan blive en lang proces. Nogle sager strander i EU-systemet. Lige nu er forslaget om Koordination af Social Sikring blandt andet strandet – og det kunne meget vel blive tilfældet for dette forslag også.

Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Brian Magnussen
Brian Magnussen
21 dage siden

Et hus bygges fra bunden og op. Før der overhovedet kan tales om hvad der er mindsteløn, Så burde der ses mere på købekraft. En løn er kun det værd som den kan bruges til at købe med, Stopper mennesker med at have råd til at købe forbrugsgoder ud over det der kun omhandler at leve og eksistere, så er der ingen cirkulation i økonomien. Der bliver simpelthen ikke betalt moms og afgift uden handel.