På en torsdag hvor vejrguderne ikke var med Fredericia, og regnen stod ned i stride strømme, stod Europabevægelsen på Rådhuspladsen med budskabet om at alle skal huske at stemme til det kommende Europaparlamentsvalg.

Under deres telt stod aktivisterne i tørvejr, og kunne se ud på det styrtende regnvejr. En af de aktivister der stod i telt var Sisse Van Run-Kvist fra Europabevægelsen. Vores opmærksomme kulturjournalist studsede over det hollandsk klingende navn, og helt rigtigt stammer dele af navnet fra Holland.

“Kvist er dansk, Van-Run er hollandsk fra min mand. Vi mødte faktisk hinanden til en kongres med vores EU-familie. Han svarer til Liberal i Holland, jeg svarer til Social-liberal her i Danmark” fortæller Sissel Van Run-Kvist.

Har det haft en effekt på dit syn på EU, at din mand er fra Holland?

Jeg har altid været glad for EU, men det er rigtigt, at efter at have boet i Holland og flytte fra Danmark dertil uden administrative udfordringer har kun skærpet min interesse. Vi taler meget om den frie bevægelighed, men det skærper yderligere når man selv bruger den” siger Sissel Van Run-Kvist til Fredericia AVISEN.

Hvorfor er i på gaden her i dag?

“Det er borgerdialog, hvor vi er ude at snakke med borgerne, for der er jo Europaparlamentsvalg d. 26. maj 2019. Stemmeprocenten i Danmark er høj til Kommunalvalg og Folketingsvalg, men til Europaparlamentsvalg hænger vi i bremsen. Så vi er ude og minde folk om at huske at stemme” lyder det fra Sissel der fortsætter:

“Vi har postkort man kan sende til sig selv, til sin mor eller andre man gerne vil minde om at de skal huske at stemme. Så får man et postkort inden valget næste år”

Hvordan er det at lave valgkamp i silende regnvejr?

“Det er altid sjovere at lave valgkamp i solskin. Jeg synes vi skal snakke Europa og EU-politik ligeså meget som vi snakker lokalpolitik og national politik, men ja man kan godt se det som starten på en valgkamp. EU er jo alt fra varerne i supermarkedet til luftens kvalitet eller det gode badevand i havene” siger Sissel Van Run-Kvist.

Kommer der overhovedet nogen forbi når det regner sådan?

Det er selvfølgelig lidt sparsomt, men dem der kommer forbi har været interesserede og vil gerne bidrage til en debat. De ville høre hvad vi står for, men også fortælle om deres bekymringer. Eksempelvis var der en der var meget bekymret for Donald Trump og en mulig handelskrig. Der mener jeg jo, at vi som et lille land nyder stor gavn af at være med i et større fællesskab som EU jo er” slutter Sissel Van Run-Kvist.

https://andresens-vvs.dk/
Annonce