Klimadebatten fylder ikke kun på den danske politiske scene, den fylder også rigtig meget på den EU-politiske scene. Ved sidste uges Plenarsamling skulle en ny EU-klimalov stemmes igennem, heriblandt hvilket mål EU skal have for reduktion frem mod 2030.

55%, 60% eller 65%? Det var et spørgsmål som de 705 europaparlamentarikere skulle tage stilling til ved Plenarsamlingen, der igen fandt sted i Bruxelles. Tallene dækker over noget der er større end mange havde troet, de dækker nemlig over hvor stor en reduktion Europa-Parlamentet mener, at EU skal forpligte sig til inden 2030. Sammenlignet med det danske mål på 70%, så ser de alle sammen utilstrækkelige ud – men sammenlignet med de 40% der var målet indtil klimalovens tilblivelse, så er der sket kvantespring.

Et marginalt flertal endte med at stemme for en reduktion på 60%, hvilket bringer EU med helt i front på klimadagsordenen. Den største gruppe i Europa-Parlamentet, den konservative EPP-gruppe, kæmpede for 55% – og de endte i sidste ende med at stemme blandt til klimaloven, fordi de mente at man fra Europa-Parlamentets side var ”overambitiøse”.

De danske parlamentarikere var, med undtagelse af den konservative Pernille Weiss, der sidder i EPP-gruppen, stemte for en større reduktion end 55%, som det var foreslået først af Kommissionsformand Ursula von der Leyen og siden af flere af Parlamentets udvalg.

Til gengæld fremhævede Weiss efterfølgende, at flere ændringsforslag der kunne hjælpe med at nå klimamålene ikke var blevet stemt for af hendes danske kollegaer. Generelt kunne man, hvis man følger med på Twitter, følge med i en intern kamp mellem de danske politikere, hvor alle havde noget at byde ind med.

I Venstres gruppe var der også stor glæde. Asger Christensen havde stillet et ændringsforslag til klimaloven, der sætter fælles europæiske standarder for klimaregnskaber for landmænd.

Det kan du også læse mere om i dette portrætinterview med den sydjyske politiker:

»Klimaregnskabet er jo, at man kan måle og beskrive hvordan ens produktion giver klimaaftryk. Der er vi nødt til at skulle have den samme fællesnævner rundt i hele Europa, for ikke at sammenligne pærer og bananer. Vi skal bruge den samme målestok. Der er vi heldigvis blevet enige om, at vi skal arbejde for en fælles beregningsmetode på det«, fortalte en glad og lettet Asger Christensen til AVISEN, kort efter afstemningen i landbrugsudvalget havde nikket til hans forslag. Det var derfor ikke en overraskelse, at det var en glad Christensen der kunne se hele Europa-Parlamentet gå med på hans idé.

Afstemningen i Europa-Parlamentet betyder, at Parlamentsmedlemmerne opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af den almindelige beslutningsprocedure senest ved udgangen af ​​maj 2023 at fremlægge en EU-køreplan for, hvordan der opnås CO2-neutralitet senest i 2050. Der skal blandt andet udarbejdes et ”drivhusgasbudget” for de emissioner som EU kan udlede frem til 2050 og stadig begrænse temperaturstigningen i overensstemmelse med Parisaftalen. Køreplanen skal gennemgås efter hver statusopgørelse i forbindelse med de globale klimaforhandlinger.

Medlemmerne udtrykte ligeledes ønske om, at Kommissionen efter en konsekvensanalyse foreslår et delmål for 2040 for at sikre, at EU er på rette vej til at nå sit 2050-mål.

Endelig skal EU og medlemslandene senest den 31. december 2025 have udfaset alle direkte og indirekte subsidier til fossile brændstoffer. Parlamentsmedlemmerne understreger desuden behovet for at fortsætte bestræbelserne på at bekæmpe energifattigdom.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer