En opgørelse fra nyhedsbureauet Reuters viser tirsdag formiddag, at Europa er den første region i verden til at registrere over 50 millioner tilfælde af mennesker, som har fået corona. I samme opgørelse kommer det frem, at næsten 1,3 millioner personer i det europæiske kontinent har mistet livet på grund af covid-19.

Ser man på de samlede tilfælde på verdensplan, så udgør både smitte- og dødstilfældene i Europa en tredjedel af alle corona-tilfælde.

Det har taget et halvt år fra, at man gik fra 25 millioner smittetilfælde til at runde 50 millioner bekræftede borgere med smitte.

Sammenligner man denne tid med, hvor lang tid, det tog at runde de første 25 millioner, så er det gået hurtigt.

Faktisk kan man dele smittetilfælde således op, at der hver ottende dag i Europa er en million smittede, og den stigning kommer fra de forskellige corona-mutationer samt landenes genåbningsplaner, som til en vis grad medvirker til flere corona-tilfælde. Det er særligt den smitsomme Delta-variant, som det sidste halve år har bidraget til, at Europa er den region med flest smittede borgere. Det er blevet en dominerende variant, da man har konstateret udbredelsen af den i over 100 forskellige lande.

I den forbindelse frygter erhvervsfolk, investorer og virksomheder, at varianten medfører flere nedlukninger.

Det er allerede en kendsgerning i Europa, at flere lande har stoppet deres genåbningsplaner, da smitten er steget. Konsekvensen er, at Delta-varianten kan begrænse den økonomiske aktivitet, og dermed er der lang udsigt til den helt store økonomiske genopretning efter en verdensomspændende pandemi.

Det har også udløst et kursfald på to procent på de europæiske aktiemarkeder, og derfor fortsætter sundhedskrisen med at sætte sine spor. Investorerne frygter, at sundhedskrisen udvikler sig til en finanskrise, når smitten stopper, og alle bliver vaccineret:

– Investorerne er ekstremt bekymrede for, at en ny nedlukning kan være under opsejling i løbet af en til to måneder. Covid spreder sig igen hurtigt, og flyselskaber, restauranter og rejseselskaber vil muligvis ikke få den store omsætning denne sommer, som de længe har håbet på, siger Russ Mould, investeringsdirektør i finanshuset AJ Bell.

I Storbritanien har man udført en fuldstændig genåbning, og dermed er alle offentlige restriktioner ophævet. Alle forsamlingsforbud og -loft ved offentlige og private sammenkomster er ophævet, og derudover kan alle virksomheder, herunder natklubber, genåbne.

Faktisk er der en stor befolkningsskare i Storbritannien, som mener, at lempelserne kommer for tidligt, og derfor er myndighedernes håndtering for slap sammenlignet med andre lande i Europa. Samme befolkningsgrupper er derfor uforstående over for genåbningen, da den såkaldte “Freedom Day” er faldet sammen med en stigning i antallet af smittetilfælde og dystre forudsigelser om risiko for en ny smittebølge.

I både Holland og Frankrig har man også indført restriktioner for at begrænse smittestigningen, og derfor har landene fremlagt nye retningslinjer. På arbejdsmarkedet i Holland har man eksempelvis opfordret folk til at arbejde hjemmefra, selvom at denne restriktion oprindeligt skulle afskaffes i sidste uge.

Derudover vil gæster i Grækenland kun få adgang til restauranter, barer og caféer, hvis de kan dokumentere, at de er vaccinerede.

Altså gøres der lige nu adskillige og skrappe tiltag for at mindske corona-tilfældene i det europæiske kontinent. Det kan kræve, at briterne skal overveje en ny nedlukningsplan, da Delta-varianten stadig præger samfundet, og det kan medføre endnu flere smittede og eventuelle dødsfald.

Fra et økonomisk perspektiv er seneste opgørelse fra nyhedsbureauet Reuters ikke gode nyheder, da den økonomiske genopretning endnu en gang må vente.

Ydermere har flertallet af de europæiske lande i forrige uge indført nye retningslinjer for bekæmpelsen af corona-krisen, da kontinentet er hårdt ramt.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer