Det går stærkt i Europa lige nu time for time. Senest har vores norske venner valgt at lukke alle skoler, universiteter og børnehaver, og i Danmark har man netop afholdt pressemøde vedrørende status på Coronavirussen i Danmark, her kom det frem, at vi skal holde afstand til hinanden.

På pressemødet kunne Justitsminister Nick Hækkerup, Udenrigsminister Jeppe Kofoed, Sundhedsstyrelsens Direktør Søren Brostrøm sammen med Rigspolitis Chef Thorkild Fodge og Lægemiddelstyrelsen give en status.

Sundhedsstyrelsens Direktør Søren Brostrøm fortalte med alvor, at dette ikke længere var et asiatisk problem, men at det nye epicenter lå i Europa. Det fik også Udenrigsminister Jeppe Kofoed til at fortælle, at man har justeret rejsevejledningen, så USA nu er orangefarvet. Det matcher de tidligere udmeldinger, hvor Præsident Donald Trump har valgt at lukke ned for europæiske fly.

På pressemødet fortalte Søren Brostrøm også, at man godt kunne mødes med sine nære, men man skulle holde afstand – som han definerede nærmere til en meter. Dertil fortalte han, at smitten primært spreder sig via dråber, der opstår ved forkølelse og hoste. Han opfordrede samtidig til, at man ikke mødtes med mennesker, hvor det ikke er strengt nødvendigt, dertil kommer, at man på arbejdspladserne skal indrette sig efter den nye samfundsudvikling i Coronakrisen.

“Der er ikke et eneste land i EU, der ikke har konstateret smitte. Hele Europa er et risikoområde. Danmark er et risikoområde,. Det er nu, vi kan gøre noget i dette område, for at smitten ikke spreder sig,” sagde Brostrøm.

Ifølge direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm går indsatsen mod corona-smitte nu ind i den fase, hvor vi alle skal gå ud fra, at vi er smittede, han sagde:

“Vi skal se anderledes på det nu. Fremover betrager vi potentielt os alle sammen som bærere af virus. Det er derfor vi skal holde afstand til hinanden og holde os hjemme som meget som muligt. Desuden skal vi alle være opmærksomme på symptomer som hoste og feber og blive hjemme fra arbejde. Men har man symptomer, skal man ikke nødvendigvis ringe til lægen for at bede om en test, man skal i stedet for at bruge dyre sundhedstimer på at blive testet, betragte alle med hoste og feber som corona-smittede. Man skal straks holde sig hjemme, men man behøver ikke at ringe til lægen, hvis man ikke er dårlig, sagde Søren Brostrøm.

Der er også lige nu en hastebehandling i gang i Folketingssalen, hvor myndighederne får en række redskaber, der for mange er vidtgående. Justitsminister Nick Hækkerup (S) sagde blandt andet på pressemødet, at politiet vil prioritere, at håndhæve påbuddet mod at forsamles mere end 100 mennesker. 

“Vi vil gribe det an med konduite og dialog. Vi tror, at vi kan løse langt, langt de fleste situationer stille og roligt. Men oplever vi, at noget er skadeligt for den samlede sundhedssituation i Danmark, så er vi parat til at skride ind og opløse det. Vi skal huske, at der er over 5 millioner mennesker at passe på i Danmark, så er det ikke de 50-100, der skal lave uro,” tilføjede Rigspolitichef Thorkild Fogde.

Fredericia AVISEN opdaterer løbende om Coronakrissen.

Leave a Reply