For tredje år i træk arbejder HTX, EUC Lillebælt og Electrolux sammen om produktinnovation i et TekTank projekt. Hos Electrolux, er det virksomhedens egne elever, som skal stå for, at formidle projektet til HTX eleverne fra, EUC Lillebælt. Det er helt i tråd med koncernens fokus på unge talenter både i og udenfor Electrolux.

I dag indtager HTX-elever fra EUC Lillebælt Electrolux kontoret i Erritsø, hvor de skal præsentere deres løsningsforslag på tre forskellige udfordringer, Electrolux har stillet dem. De tre udfordringer er meget forskellige og omhandler støvsugere til unge, en køleenhed til madlevering og udarbejdelse af en app til korrekt tøjvask.

Foto: Electrolux.

I december var HTX-eleverne på besøg ved Electrolux og her præsenterede Line Kjærsgaard og Simone Knudsen, som er handelselever ved Electrolux, virksomheden. Sidst på dagen afslørede Line & Simone for HTX eleverne, hvilke udfordringer, de skulle arbejde videre med på skolen i de efterfølgende måneder.

Eleverne skal som nævnt komme med deres bud på en ”ungdomsstøvsuger”, en app til en vaskemaskine og ”en køleopbevaringsenhed”. Derfor forklarede Line og Simone HTX eleverne, principperne i, hvordan en støvsuger, et køleskab og en vaskemaskine fungerer, og hvordan produkterne er opbygget. “HTX eleverne var meget lyttende og interesserede, og vi er spændte på at se, hvad de er kommet frem til og præsenterer d. 8. februar,” fortæller Simone og Line.

Det er som nævnt tredje år i træk, at HTX på EUC Lillebælt og Electrolux samarbejder, og det er et samarbejde begge parter er glade for. ”Vi oplever, at vores elever blomstrer op under et virksomhedssamarbejde. De, der til dagligt sidder og putter sig lidt, står frem i dette forum”, udtaler Poul Henrik, der som elevernes kontaktlærer, står for samarbejdet med Electrolux. ”Vi er glade for samarbejdet med HTX. Eleverne formår at tænke ud af boksen og komme med nye vinkler og interessante løsningsforslag, og samarbejdet er samtidigt et spændende projekt for vores dygtige handelselever”, udtaler Anne Mette Hildebrand fra Electrolux.

Foto: Electrolux.

Når HTX-eleverne igen indtager Electrolux bygningen d. 8. februar skal de fremvise deres løsningsforslag for de ansatte i Electrolux, Process Engineering og Adecco, som vil have mulighed for at give feedback på de forskellige gruppers løsningsforslag. Sidst på dagen kåres en vinder, og der er selvfølgelig en præmie fra Electrolux til vindergruppen.

Hvad er et TekTanken projekt?

Unge skal inspireres til at tage en uddannelse inden for naturvidenskab og teknologi. Det er hovedformålet med Tektanken, et
landsdækkende netværk mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der faciliteres af Naturvidenskabernes Hus.

Gennem Tektanken gør virksomhederne det muligt for elever i grundskolen og gymnasiet at arbejde praktisk med
virksomhedsrelaterede opgaver og møde rollemodeller inden for naturvidenskab, teknologi og IT-branchen. Læs mere på her.