I Jyllandsgade 71 brænder det lige nu. TrekantBrand er på stedet. Det er en etageejendom, der i brand. Røgen står ud fra vinduerne.

11:05: TrekantBrands indsatsleder er gået i gang med at sørge for, at tagstenene ikke fortsætter med at blæse ned på vejen. Derfor fjerner brandfolkene lige nu tagsten fra bygningen. Tagkonstruktionen er slet medtaget – næsten nedbrændt. Det lader dog til, at branden er slukket, men brandfolkene gør stadig et stort arbejde for at forhindre, at bygningen tager yderlig skade. Der er sendt massive vandmængder ned over taget for at slukke ilden. Skaderne er enorme.

10:13: Tagsten flyver ned fra bygningen. Alle sendes 200 meter væk. Også pressen.

10:05: Lægeambulance ankommet. Men det forlyder, at der ikke er mennesker i bygningen. Alle skulle være reddet ud. For godt 10 minutter siden reddede TrekantBrand en hund ud. Den står nu meget glad og venter på sine ejere. Ilden har spredt sig mere til hele taget.

09:55: Flammerne står op gennem taget. Flere brandbiler er kommet til. TrekantBrand er netop kommet ud med en hund, de har reddet. Vidner fortæller, at ejeren ikke er hjemme. Men er på vej hjem nu.

09:48: Politiet afspærrer området nu.

09:46: I alt fem brandbiler inklusiv fuld mandskab arbejder på branden nu. Røgdykkere er netop sendt ind i bygningen.

09:43: TrekantBrand har svært ved at komme frem, fordi der er mange biler parkeret i gaden. To yderligere brandbiler kommer til stedet.

09:41: TrekantBrand har indsat røgdykkere.

09:37: TrekantBrand er kommet ind fra baggård og har nu fået åbnet vinduerne. Slukningsarbejdet er i gang. Ambulance er ankommet til stedet. Politiet er i gang med at afhøre vidner. Flere står på gaden på med deres hunde. Mange græder og enkelte modtager psykologisk krisehjælp fra ambulanceredderne.

09:16 Klokken 09:16 udbrød der brand i Jyllandsgade 31. Beboerne i området blev evakueret og TrekantBrand er massivt til stede.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer