Vi har i lang tid kunne nyde de flotte og livagtige skulpturer i Fredericia, lavet af kunstneren Jens Galschiøt. Fredericia AVISEN er med i dag hvor værkerne desværre skal videre på deres færd. Heldigvis har vi stadig den smukke Guldkalv på rådhuspladsen.

Intet varer for evigt og som kulturelsker har der været en kæmpe fornøjelse at kunne gå rundt i Fredericias midte og se de smukke skulpturer. Der har været noget kongeligt over at have så mange skulpturer stående i en provinsby. Men i dag er det slut, så tak til initiativtagerne Frederica Kunstforening og i særdeleshed Jens Galschiøt.

Jens Galschøit
Jens Galschøit – Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Vi møder formand Poul Bernstorff Jakobsen som er med Christian Noah Møller fra galleri Underwaerk i Svendborg. Snart skal Jens Galschøit opleves i Svendborg. Skulpturerne vi har haft i byen betyder mere end vi regner med, folk stopper op og kommentere værkerne her mens de er på vej ud af byen. “Flere af de handlende, er også kede af at de smukke og spørgsmålstillende skulpturer forsvinder”, siger kunstformanden Poul.

“Det er fedt at vi har haft Galschøit her inde i byen”, siger Poul og tilføjer “det har også været i den bedste periode hvor kunstforeningen har vokset massivt” Kunstforeningen har trukket flere store navne til på det sidste i Kongensgade, men den her udstilling har ikke været på galleri, men ude blandt folket. Det er også en af grundende til at den vil blive savnet. “Håbet var at Fredericia kommune skulle købe et af værkerne, men der er ikke fundet penge til sådan et køb”, siger formanden.

Jens Galschøit
Jens Galschøit – Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Jeg følger svinehunden og harmonikaspilleren på deres sidste rejse ud af fæstningsbyen, jeg håber ikke det er farvel men på gensyn. Udstillingen kan ses i Svendborg fra den 24 marts i galleri Underwaerk.

Da svinehunden ruller forbi Kurts Kaffebar siger en ved udeserveringen “hvem skal nu holde et vågent øje med politikerne?”

Jens Galschøit
Jens Galschøit – Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Tak til Galschøit for at stille os borgere så mange spørgsmål med sine fine værker.

Se hans galleri her