Forside Fredericia Et industrielt syn gennem kedeligt og gråt regnvejr

Et industrielt syn gennem kedeligt og gråt regnvejr

DEL
Kedelig og grå industri
Foto Thomas Lægaard - Fredericia AVISEN

Fredericia AVISEN var en tur ude at køre i det regnvåde vejr, da en lille omvej startede en grå og industriel billedserie med minder om fortiden.

Det startede med en ukoncentreret chauffør bag rattet, som gjorde, at vi pludselig holdt foran pipelines, der var hængende i luften over vejen, aflåste hegn og videokontrol. Det var lidt som den forsvundne by, Atlantis, selvfølgelig kan man se containerne og Mærskskibene, som nærmest er evighedsparkeret mod Lillebælt, men industrien bag midtbyen er godt gemt væk.

Kedelig og grå industri
Foto Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

De store siloer minder om noget, man ser i en film eller som et baggrundsscenarie i et moderne computerspil. Et industrielt fortidslevn fra midtbyen, men alligevel futuristisk og nødvendigt for arbejdspladserne i Fredericia.

Kedelig og grå industri
Foto Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Fascinationen af store bygninger har altid gjort, at tankerne bag hvad sådanne vægge gemmer, kan give mange ideer og teorier. Aflåste områder og kameraer giver altid spekulationer, men det er bare noget af den traditionelle industri, som Fredericia er bygget på.

Kedelig og grå industri
Foto Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Det har sin charme, at vi er en by ved Lillebælt og vores fortid og fremtid er i gang med at smelte sammen i fordragelighed med tidens tendenser. I rundkørslen på vej ud fra fejlnavigeringen står også en tidslomme, et tegn på tiderne skifter. Shelltanken som før var en lille handelsstation, er nu en selvbetjeningstank.

Kedelig og grå industri
Foto Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

En af de andre traditionsrige virksomheder DSB har af mangel på plads også taget grænselandet af vores elskede Volde i brug. Som elefanternes sidste rejse er de draget til Holstensvej for at ånde ud og efterlade deres skelet til fremtidens nysgerrige sjæle. De lange rækker af togstammer lever stadigt, dog mest som vandalernes legetøj.

Kedelig og grå industri
Foto Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Efter ikke at være faret vild længere, går turen mod Kanalbyen eller Fredericia Havn som flere stadig kalder det. Her er de tydelige spor af den smukke forandring, her skyder flotte store bygninger op som vindstoppere for indre by og pryd mod vandspejlet fra søsiden.

Kedelig og grå industri
Foto Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN.

Slæbebådende som sikrer, at andre skibe kommer sikkert gennem bæltet, pryder den store kanal, som munder ud i Cafe Mums. Det er en dag, hvor slæbebådene får føde og skal af med det igen, den første får servicering fra Shell. Det går op for beskueren med kameraet, at Shell har en vigtig funktion på mange måder i Fredericia.

Kedelig og grå industri
Foto Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Den anden slæbebåd har besøg af Slamson, som er i gang med at suge i skøn kontrast til byggeriet i baggrunden. Af en af de nye bydele, der skyder op og skaber store visioner for fæstningsbyen. Vi er ikke færdige med kontrasterne og kører en tur hen af Esplanaden, hvor fremtidens turisme har sat sin spor og man kan imødekomme miljøkravene til vores elskede Cruiseships, som fylder byen med købeglade turister. En tur på Google Maps bevidner om, at vores fortid nok hænger ved nogle år endnu, der hedder Esplanaden stadig, “Syrekajen” som flere af de ældre borgere og fiskere, man møder på havnen stadig, kalder det.

Kedelig og grå industri
Foto Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

På Esplanaden kan cruiseships med sikre manøvrer parallelparkere mellem de store skibe, som dagligt besøger Shellterminalen.

En kedelig og grå regnvejrsdag blev til en tur gennem industrien som omkranser os og den vi sjældent ser, men holder hjulene i gang.

http://perhaps.dk/