D. 11. marts 2020 blev en skelsættende dag for Danmark. Landet lukkede ned fra den ene dag til den anden. Skoleelever skulle være hjemme, arbejdet skulle foregå hjemme – og fritidsliv, festivaler og natteliv har man skullet se længe efter. Her kan du læse tre borgmestre og fem folketingsmedlemmers tanker om året der er gået.

– Det, jeg vil sige i aften, det kommer til at få store konsekvenser for alle danskere.

Med de ord indledte statsminister Mette Frederiksen en tale, der skulle vise sig at få enorme konsekvenser for hele det danske samfund.

– Derfor er det myndighedernes anbefaling, at vi lukker al unødvendig aktivitet ned på de områder i en periode. Vi anlægger med andre ord et forsigtighedsprincip, lød det fra statsministeren.

– Vi er der nu, hvor vi skal gøre alt, hvad vi kan for at passe på Danmark, og det håber jeg på alles stor opbakning til, sagde statsministeren.

I denne artikel har vi spurgt en række borgmestre i Trekantområdet og en håndfuld medlemmer af Folketinget valgt fra området omkring deres tanker om året der er gået. Det er spørgsmålet om hvilke tanker der gik gennem hovedet på dem, da meldingen for et år siden kom, at Danmark skulle lukkes ned. Det er de tre ting de hver især bedst husker fra det seneste år – og så er det deres bud på hvad der venter forude, når Corona forhåbentlig snart er fortid.

Meget typisk for det år der er gået, så har samtalerne med politikerne foregået på skrift, på telefonen og gennem diverse online mødeplatforme. Ved ingen af dem har det været på tale at mødes fysisk – for Corona spiller stadigvæk en rolle i Danmark, selvom vi er på vej mod lysere tider.

Steen Wrist, Borgmester i Fredericia Kommune

(Foto: AVISEN)

Hvilke tanker gik gennem hovedet på dig, da du fik meldingen om, at Danmark skulle lukkes ned?

– Jeg tror vi alle sammen har noget at sige til det her, byrådsmedlem eller ej. Det første der gik gennem hovedet på mig var næsten uoverstigelige bekymringer. Hvad var det for en uforudsigelig fjende vi stod overfor? Det første der ramte mig, det var bekymringen for, at nogen vi holder af skulle blive ramt, fortæller Steen Wrist.

– Det næste der ramte er bekymringer for alt andet. Hvilke konsekvenser har det for alle andre. Hvad er det vi kigger ind i. Når vi så kommer forbi de tanker, så rammer vi praktikken. Hvad med mine børn, skole, arbejde? Hvordan hænger det hele sammen? Hvad skal vi som kommune?, lød det fra Wrist, inden han opsummerede:

– Det første der ramte mig, det var bekymring.

Nu er der gået et helt år. Hvilke tre ting husker du bedst fra året der er gået?

– Når jeg skriver Teams og videomøder, så synes jeg faktisk at jeg har oplevet – også i mit tidligere job – at vi rykkede tættere sammen. Det var let at ringe op og tjekke ind. Men det har også nået et niveau, hvor der er fyldt med møder på Teams, fordi det er let. Det skulle lige finde et eller andet leje. Det Teamsmøde jeg husker bedst, det var 30. december da jeg blev borgmester – selvom det stadig er lidt tåget. Men der er klart, at man kan ikke sige Coronaåret uden at sige videomøder. Der er meget Teams kan, men der er bestemt også meget det ikke kan. Jeg glæder mig til at holde fysiske møder, hvor man ikke skal høre om det er en ny eller en gammel hånd. Det bliver dejligt at være sammen med andre mennesker igen, siger Steen Wrist, borgmester i Fredericia.

– Fællesskab på nye måder. Jeg synes virkelig, at kreativiteten har været blomstrende. Folk der har lavet gåtursfællesskaber, jeg har deltaget i surpriseparty for en god ven online, jeg har nydt det fællessang på DR. Ikke at jeg synger med, men at man så at det var noget vi samlede os om. Det kan noget. Mennesket er et flokdyr. Vi har brug for fællesskaber og vi har brug for hinanden. Ensomhed er invaliderende. Det er så slagsiden, at når der er et stærkt fællesskab, så er der også en bekymring for at nogen er rigtig alene i den her tid, forklarer Wrist.

–  Hjemmeskole. Jeg synes bare, at man kan ikke sige Corona uden at sige hjemmeskole heller. Hvad det har betydet rundt i de små hjem, både på godt og ondt. Jeg tror at vi som forældre er kommet meget tættere på hvad der foregår i vores børns skolegang. Men når jeg siger det, så er det også fordi jeg har så ondt af vores børn og unge, der med roden er blevet revet væk fra deres normale fællesskaber. I samme ombæring har jeg en ros til alle børn og unge, der i virkeligheden er gået ind i det. Jeg synes godt nok, at det er en taknemmelig ungdom vi har. En ros skal der også lyde til de lærere, der på rekordfart har måttet omstille måden at bedrive læring og undervisning på fundamentalt, siger Steen Wrist og fortsætter:

– Når jeg tænker på de unge mennesker, der med et pennestrøg fik hele ændret alle planer for studenterkørsel, festivaller, rusture og nye uddannelser. Vi andre, jeg kan godt hive et år ud af min kalender – for der kommer et nyt der ligner. Men de år for de unge, de er vigtige for livets forståelse. Jeg synes på en eller anden måde, at de er blevet frataget så vigtige år af deres liv. Jeg håber virkelig, at der venter dem noget godt på den anden side.

Hvilket arbejde venter der forude, på den anden side af Corona?

– Når jeg siger, at jeg vil have det bedste med videre, så håber jeg at vi som samfund kan holde fast i vores nysgerrighed på hinanden og ønsket om at blive ved med at skabe nye fællesskaber. Også det her med, at vi også godt kan se at der er oplevelser i det nære. At vi bruger vores by og områder på en helt anden måde. Men selvfølgelig har vi også lært nogle ting. Det her er den største fælles uddannelse vi har været igennem som samfund, lyder det fra Steen Wrist.

– Jeg er bekymret for dem vi ikke ser nu. Jeg er også bekymret for, hvordan samfundet slår i gang igen. Jeg tror ikke vi kender den endelige indflydelse på arbejdsmarkedet. Mange virksomheder er på forskellige hjælpepakker, men hvad med den dag de pakker ikke er der længere? Der er mennesker der har mistet og mennesker der mister deres arbejde der. Jeg har ingen forudsætning for at vide det, men jeg har en bekymring. Der er mange ubekendte for fremtiden, fortsætter han.

– Jeg ser sådan på det, at med vaccinerne nåede vi kun til begyndelsen af enden. Og så håber jeg, at vi nu snart kan få bugt med den her virus og komme tilbage til det der måske bliver det normale, lyder det afslutningsvist fra Borgmester i Fredericia, Steen Wrist.

Henrik Dahl, medlem af Folketinget for Liberal Alliance

Henrik Dahl

Hvilke tanker gik gennem hovedet på dig, da du fik meldingen om, at Danmark skulle lukkes ned?

– Jeg ventede på en vis måde, at det ville ske. Fordi meldingerne fra Italien fra slutningen af februar blev mere og mere foruroligende. Og fordi det gik op for mig hvor stærkt det går med smittespredning – eksponentiel vækst – hvis man slet ikke foretager sig noget. Den 3. marts fik sundhedsordførerne en sms fra Magnus Heunicke med besked på, at nu var det alvor med COVID-19-indsatsen. Og at vi kunne få en briefing af en medarbejder i ministeriet, hvis vi var interesserede, fortæller Henrik Dahl og fortsætter:

– Den 11. marts var vi til et langt møde i Sundhedsministeriet efter Mette Frederiksens pressemøde. Der fik vi et notat med foreslåede ændringer til epidemiloven. Jeg har faktisk gemt det som en slags souvenir.

Nu er der gået et helt år. Hvilke tre ting husker du bedst fra året der er gået?

– Jeg har tænkt meget over kontrasten mellem stemningen under 1. og 2. bølge. Under 1. bølge handlede det om fællessang med Simon Faber og at udvise samfundssind. Under 2. bølge har der været en træt sammenbidthed, jeg også selv har følt på egen krop, siger Dahl.

– Så har jeg tænkt en del over, at vi skulle undgå kontrovers om selve kontrollen med epidemien. Som der har været i nogle lande, men som vi har undgået i Danmark, fortsætter han.

– Til sidst må jeg sige, at jeg faktisk er lidt bekymret over den radikalisering, epidemien også har ført med sig. Der er bragt synspunkter til torvs, som jeg i virkeligheden finder ret chokerende: At sygdommen ikke findes. At man bare skal lade de gamle dø. Den slags ubehagelige ting, lyder det fra Henrik Dahl.

Hvilket arbejde venter der forude, på den anden side af Corona?

– Økonomien skal genopbygges. Der håber jeg selvfølgelig på noget fornuftig, vækstorienteret politik. Og så er der hele den menneskelige del. Først og fremmest de udsatte behandlinger i sundhedsvæsenet. Men også bredere spørgsmål om mentalt helbred; om børn, der har misset næsten et helt skoleår og så videre. Og så savner jeg i øvrigt også at kunne se mine tre døtre og svigersønner lidt mere – vi har jo længe været over den kritiske grænse på fem personer, forklarer Henrik Dahl, medlem af Folketinget for Liberal Alliance.

Eva Kjer Hansen, medlem af Folketinget for Venstre

Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Hvilke tanker gik gennem hovedet på dig, da du fik meldingen om, at Danmark skulle lukkes ned?

– Åh nej, men at det nok var nødvendigt – for en kort tid. Det var et scenarie, som vi aldrig har oplevet før, så det var forbundet med en høj grad af usikkerhed, fortæller Eva Kjer Hansen.

Nu er der gået et helt år. Hvilke tre ting husker du bedst fra året der er gået?

– Regeringens magtfuldkommenhed, manglende inddragelse af Folketinget, manglende lydhørhed overfor aktører i samfundet, manglende information om beslutningsgrundlag. Der har været alt for mange beslutninger, der er blevet truffet egenrådigt af regeringen uden nogen er blevet oplyst om beslutningsgrundlaget, forklarer Eva.

– Minkskandalen. Man har taget levebrødet og livsgrundlaget fra flere tusinde mennesker uden at have styr på det faglige og juridiske grundlag. Det kan ikke bare hengemmes som en ’fejl’. Det er og bliver et lovbrud, som skal have flere konsekvenser end bare en ministers afgang, fortsætter hun.

– Manglende fornuft i reglerne. Frisørerne må stadig ikke åbne, selvom et studie viser, at der er lav risiko for at blive smittet hos dem. Det seneste skøre eksempel er arealkravene til butikker. En butik på over 5000 kvadratmeter må maksimalt have 20 kunder ad gangen – mens en butik på 4000 kvadratmeter må have 200 kunder. Det er komplet ulogisk, siger Kjer Hansen.

Hvilket arbejde venter der forude, på den anden side af Corona?

– Vi skal genvinde friheden. Hele forløbet har været et stort indgreb i den enkelte danskers frihed. Vi skal samle op på ældre og udsatte, der er blevet isolerede og ensomme. Unge, der har følt sig modløse og alene og som mistrives. Vi skal have gang i økonomien. Det har været en utrolig hård tid for erhvervsdrivende. Mange er gået konkurs og har mistet deres indtægt, siger Eva.

– Nu gælder det om at få livsglæden og energien tilbage for os alle sammen. Og så skal vi tage ved lære af forløbet med COVID-19, så vi kan være bedre rustet til eventuelle fremtidige pandemier, lyder det afslutningsvist fra Eva Kjer Hansen, medlem af Folketinget for Venstre.

Johannes Lundsfryd Jensen, Borgmester i Middelfart Kommune

Hvilke tanker gik gennem hovedet på dig, da du fik meldingen om, at Danmark skulle lukkes ned?

– Jeg tænkte, at kan det nu være rigtigt? Jeg tænkte, at det er stort det her. Vi sad alle sammen klistret foran TV-skærmen og var meget spænde. Jeg tror at det var meget samme følelse mange danskere havde da Berlinmuren blev revet ned, da man landede på månen – det her store verdensbegivenheder, som er med til at forme historien og skrive historien. Den følelse havde jeg lidt den aften. At det her, det er verdenshistorie – og vi er lige midt i det, siger Johannes og fortsætter:

– Så spænding, bekymring, men også handling. Jeg var i gang med telefonen og var i dialog med både Social- og Sundhedsdirektøren og Kommunaldirektøren om hvilke tiltag vi skulle træffe. Så det hele i en stor cocktail.

Nu er der gået et helt år. Hvilke tre ting husker du bedst fra året der er gået?

– Jeg tror det er mange ting i erindring. En særlig ting er evnen til at finde nye veje har været imponerende. Det gælder i de virksomheder der har omstillet deres produktion, restauranter der omstiller sig til at være takeaway, industrivirksomheder der finder nye veje, rådgivningsvirksomheder der når man ikke kan rejse til Norge og inspicere en bygning – så gør man det med droner. At vi hele tiden, igen og igen, har fundet os selv, siger Johannes Lundsfryd og fortsætter:

– I den offentlige sektor har vi også skullet finde på nye løsninger. Vi skulle finde nye måder at lave undervisning på i skolerne. Så alle de her benspændt som fordrer at vi er kreative og at vi udvikler nye tiltag, det er måske det der står aller stærkest tilbage.

Hvilket arbejde venter der forude, på den anden side af Corona?

– Vi har dels de opgaver der handler om opsamling. Der er noget opsamling på økonomi, for der er en regning der skal betales. Der er en menneskelig opsamling, vi har set at ensomheden er steget. Vi har set at der er, specielt mange unge, der ikke har trives under de restriktioner der har været, siger Johannes.

– Så håber jeg, at vi tager de mere positive ting med. At vi kan holde fast i den her evne til at når vi møder en forhindring, så finder vi en vej udenom forhindringen. Det synes jeg vi har været meget gode til, lyder det afslutningsvist fra Johannes Lundsfryd, Borgmester i Middelfart Kommune.

Niels Flemming Hansen, medlem af Folketinget for Konservative

Niels FLemming Hansen

Hvilke tanker gik gennem hovedet på dig, da du fik meldingen om, at Danmark skulle lukkes ned?

– Jeg sad med to tanker. Den ene var naturligvis selve sygdommen og det at vi var nået dertil og hvor forfærdeligt det er at blive ramt af virus. Rent faktisk var jeg lige blevet færdig med at læse bogen omkring pandemien, som Hanne Vibeke Holst havde skrevet. Så det havde jeg i frisk erindring. Det var lidt vildt, fortæller Niels Flemming og fortsætter:

– Den anden tanke var et stort og rungende ”åh nej” i forhold til specielt vores unge mennesker og til dansk erhvervsliv og de enorme konsekvenser. Det gjorde virkelig ondt. Det der er vigtigt at huske er, at det at have en virksomhed er som at have et barn ekstra. Når ens barn halter, så har man det ikke godt. Nu har jeg omstillet mig til et liv i politik og vi har andre til at tage sig af virksomheden, men det der var et forfærdeligt øjeblik.

Nu er der gået et helt år. Hvilke tre ting husker du bedst fra året der er gået?

– Der er ingen tvivl om, at første nedlukning står klart. Men glæden ved at åbne op igen, ved at kunne sende eleverne tilbage på efterskolerne. Glæden ved at se turismen og erhvervslivet blomstre op igen, siger han og fortsætter:

– Jeg vil sige, at helt klart også de helt nye måder at arbejde på i form af platforme at mødes på online. Det her med at man i hvert fald på sigt kan få en rigtig fin balance mellem arbejdsliv og privatliv tror jeg er rigtig sundt. Jeg tror, at når man indretter fremtidens arbejdspladser tænker man også væsentligt over det. Det er klart, at detailhandlen er folk på arbejde, men man kan sagtens forestille sig, at hjemmearbejde i andre brancher bliver meget større. For man har lært det nu. Jeg kan huske, at da jeg selv fik muligheden for at arbejde hjemme for mange år siden, der skulle man lige lære at man er på arbejde når man er på arbejde, men det giver mange friheder. Det står også som et lyspunkt at den mulighed også fremgår fremadrettet.

– Det er ikke så voldsomt mange lyspunkter der har været. Men jeg er næstformand i landdistrikter og øer og har en kæphest på balance i Danmark. Det glædede mig meget, at se hvor meget turisme vi havde derude. Vi kan håbe, at flere mennesker bruger pengene i Danmark. Specielt i en tid hvor de har fået holdt hånden under sig af statskassen. Jeg tror bestemt at de tiltag der blev gjort i sommers har virket. Det er klart, at i og med at det var gratis når man havde cyklen med, så har vi set en anden grad af turisme end tidligere, forklarer Niels Flemming Hansen.

Hvilket arbejde venter der forude, på den anden side af Corona?

– Hvordan ser verden ud af fremadrettet? Det er et svært spørgsmål at svare på. Men det man kan sige, det er at jeg tror man skal indstille sig på at Corona bliver ligesom influenza, at man kan vaccineres en gang om året. Det er mit bud. Jeg håber meget at vi får åbnet for coronapas, så vi kan komme ud i verden og at verden kan komme til os, siger Niels Flemming og fortsætter:

– Jeg håber rigtig meget på, at vi ikke kommer til at skulle have de her voldsomme nedlukninger igen. Nu har vi prøvet det. Danskerne har lært at opføre sig rigtig fint for langt de flestes vedkommende. Når danskerne fremadrettet får at vide, at der skal være noget påholdenhed, så ved folk hvad det drejer sig om. Jeg håber rigtig meget på, at vi får åbnet de her coronapas. Ikke blot er det mange erhvervspenge, men vi bryder os heller ikke om restriktioner.

– Der er ingen tvivl om, at dels har vi den holdning at vi skal styrke de svageste i samfundet uden at skræmme de stærkeste. Der ligger en opgave i at styrke de svageste. Også bare de unge mennesker der har gået hjemme og skal ud på arbejdsmarkedet igen inden længe. Jeg har selv en søn på andet år – og det er ikke fordi der sker meget for ham. Jeg er nervøs for hvordan det har påvirket deres uddannelse. Jeg tror at vi som samfund skal tænke over hvordan vi kan indhente det tabte. Det kræver det ligesom før at det kan komme videre i deres uddannelsesliv. Det er væsentligt, at de er på et vist niveau. Det tænker jeg at nogen institutioner har gjort rigtig fint, men jeg tænker også at nogen kunne have noget at lære, lyder det afslutningsvist fra Niels Flemming Hansen, medlem af Folketinget for Konservative.

Karina Adsbøl, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti

Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Hvilke tanker gik gennem hovedet på dig, da du fik meldingen om, at Danmark skulle lukkes ned?

– Det er en situation, jeg aldrig havde tænkt eller forestillet mig, at vi skulle stå i, så det var meget chokerende. Meget uvant. Corona var nyt og skræmmende dengang i marts 2020, og jeg tror da, at vi alle husker historierne om tomme hylder og indkøbsvogne fyldt med toiletpapir, fortæller Karina og fortsætter:

– Corona er stadig skræmmende, men virusset er ikke nyt længere. Mange har lært at navigere i en verden med en smitsom virus, også selvom vi alle helst var foruden.

Nu er der gået et helt år. Hvilke tre ting husker du bedst fra året der er gået?

– Det, der står stærkest i min hukommelse efter et år med corona, må først og fremmest være de hjerteskærende billeder fra plejehjem, hvor isolerede ældre måtte vinke til deres familiemedlemmer på den anden side af vinduet. Der har været mange misforståelse og problemer med besøgsrestriktionerne på plejehjemmene, og vi har arbejdet hårdt for, at pårørende kunne besøge deres kære, selvfølgelig med de rette sikkerhedsforanstaltninger. I starten var der nærmest spøgelsesbyer rundt om i landet, lyder det fra Adsbøl.

– En anden ting er erhvervslivet, der også har stået over for monumentale udfordringer i 2020. Årets mange nedlukninger har resulteret i enorme økonomiske tab, konkurser og fyringer. Som har påvirket rigtigt mange. Fremtiden har været uvis og præget af usikkerheder og spekulationer om, hvornår dørene kan åbnes igen, fortsætter hun.

– Den tredje og sidste ting er regeringens egenrådighed. Den er svær at komme udenom, når man tænker tilbage på 2020. I et år har vi haft en regering, der har truffet beslutninger til højre, venstre og fuldstændig uden om Folketinget, og vi har derfor også set store fejl. En af dem er minkskandalen, som kunne være undgået, hvis regeringen havde inddraget Folketinget i stedet for bare at orientere, når beslutningen var truffet. Det har for alvor vist os, hvor farligt det kan være, når Folketinget sættes ud af spil, forklarer Karina Adsbøl.

Hvilket arbejde venter der forude, på den anden side af corona?

– Vi står foran et stort arbejde. Nedlukningerne har ført enorme økonomiske konsekvenser med sig, så højt på listen står genoprettelsen af det danske erhvervsliv. Om det bliver i form af flere hjælpepakker eller en fond, hvorfra der kan søges erstatning, er det, vi skal arbejde på at finde ud af, siger Adsbøl og fortsætter:

– Nedlukningerne har også haft konsekvenser for børn og unge – både fagligt og psykisk. Lærere melder om elever, der fagligt falder fra på grund af online-undervisningen, og flere og flere unge har mistet glæden ved studiet – nogle endda glæden ved livet. Mistrivsel blandt børn og unge er for høj, og vi må arbejde hårdt på at rette op på de skader, som nedlukningerne har medført. Dementes demens er blevet hurtigere fremskredet, til stor sorg for de pårørende. Der venter et stort oprydningsarbejde.

– Vi bliver nødt til at åbne mere, vi kan ikke holde samfundet lukket, der vil jo være risiko for at der vil komme nye varianter, slår hun fast.

– Dansk Folkeparti har rejst forslag til mere genåbning af samfundet, herunder også alle skoleelever, så de kan komme tilbage på sundhedsforsvarlig vis. De seneste uger har bevist, at det kan lade sig gøre, lyder det afslutningsvist fra Karina Adsbøl, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti.

Karina Lorentzen Dehnhardt, medlem af Folketinget for SF

Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Hvilke tanker gik gennem hovedet på dig, da du fik meldingen om, at Danmark skulle lukkes ned?

Jeg husker det med stor bekymring – især fordi vi ikke helt vidste, hvad der lå forude. Jeg var med til at behandle den nye epidemilov, som vi havde ganske få dage til og arbejdede uden høringssvar, som er normalt. Jeg synes, det var et kæmpeansvar at stå med, for hvad nu hvis vi ikke tog de rigtige beslutninger. Det var en meget vild tid som folketingspolitiker, fortæller Karina.

Nu er der gået et helt år. Hvilke tre ting husker du bedst fra året der er gået?

– Jeg tror, det der har gjort mest indtryk på mig, er hvordan børn virkeligt har et behov for at være sociale. Det kunne jeg se min datter, som visnede foran sin Ipad. Der er simpelthen en grænse for, hvor effektive vi kan være og glide over på digitale platform. Det kan noget, men det kan ikke alt, siger Lorentzen Dehnhardt.

– Og så oplevelserne af de mange togture, hvor der ingen var med mellem Kolding og København. Det var så sær en oplevelse, forklarer Karina.

– Dernæst de mange henvendelser, fra borgere der kom i klemme. Indsatte der savnede deres børn, folk hvor tunge retssager gik i stå og afbrød, at de kunne få sat punktum og mange med forhold til personer i udlandet, som blev klemt på kærligheden. Det gjorde også ondt på mig at føle deres desperation, fortæller hun.

Hvilket arbejde venter der forude, på den anden side af Corona?

– Det gode spørgsmål er, hvornår det er slut. Jeg har fået en plads i Epidemiudvalget, som håndterer restriktioner endnu, forventer stadig meget arbejde i den kommende tid. Men jeg tror, at post-corona bliver der en økonomi, som vi skal tage os af – og nok desværre også en efterreaktion fra mange, som er klemt på deres trivsel: Børn, ældre, folk som har holdt sig tilbage med behandling i sundhedssystemet. Det bliver en kæmpe opgave at samle de mennesker op igen, lyder det afslutningsvist fra Karina Lorentzen Dehnhardt, medlem af Folketinget for SF.

Jørn Pedersen, Borgmester i Kolding Kommune

Borgmester Jørn Pedersen (Foto: Kolding Kommune )

Hvilke tanker gik gennem hovedet på dig, da du fik meldingen om, at Danmark skulle lukkes ned?

– Det var helt vildt, overvældende og surrealistisk på samme tid. Og inden pressemødet var slut, så snakkede kommunaldirektør Thomas Boe og jeg sammen og indkaldte krisestyringsstaben til møde samme aften/nat. Så det gik meget hurtigt, forklarer Jørn Pedersen.

– Det var sidste gang vi mødtes fysisk, lige siden har det jo været virtuelt, lyder det supplerende fra Koldings borgmester.

Nu er der gået et helt år. Hvilke tre ting husker du bedst fra året der er gået?

– Jeg husker, at alt gik i stå. Veje der dagen før var fyldt med biler, var pludselig tomme. Det hele gik i stå fra den ene dag til den anden, siger Jørn og fortsætter:

– Kreativiteten blomstrede, nye forretningsområder og måder at gøre tingene på opstod. Vi har set virksomheder tænke i helt nye retninger, vi har lært at gøre tingene på andre måder. Så vi blev mere kreative og nytænkende i året der gik.

– Vi var sammen, hver for sig, men i nærhed, hvor man var mere opmærksom på dem omkring en, familien, venner og naboer, siger Jørn Pedersen.

Hvilket arbejde venter der forude, på den anden side af Corona?

– Vi skal være klar på, at lige så hurtigt som nedlukningen kom, ligeså hurtigt vil vi alle sammen også forvente at være tilbage til normalen. Og sådan kommer det ikke til at blive. Det kan ikke lade sig gøre, siger Jørn Pedersen.

–  Så opgaven bliver, at få taget vare på alle de, som skal have ekstra opmærksomhed. Det kan være børn og unge, ensomme, social udsatte, ældre, arbejdsløse, foreninger og virksomheder. Men også sikre, at vi får fokus på alt det positive som også er sket og skal fastholdes. Så der bliver pludselig endnu mere travlt, men det tror jeg nu, at vi alle glæder os til og ser frem til, lyder det afslutningsvist fra Borgmester i Kolding Kommune, Jørn Pedersen.

Lars Middelboe, Direktør hos EUC Lillebælt

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer