Ifølge Estate Mægleren i Fredericia skal der ikke meget til, før din bolig vil fremstå mere indbydende, når du skal sælge. Giv din bolig et forårs brush-up, og gør chancen for et salg bedre med disse små tips og tricks

Foråret og de lave renter på boliglån skaber grobund for spirende optimisme på boligmarkedet. Vil du som boligsælger udnytte den positive stemning, så gælder det om at gøre boligen salgsklar. Forholdsvis små forbedringer kan gøre hele forskellen ved et boligsalg.

Ryd op, reparer og mal
Et rodet og misvedligeholdt hjem giver potentielle købere et dårligt førstehåndsindtryk. Derfor er det vigtigt, at der er ryddet op, gjort rent og at småting, som kan få boligen til at fremstå i dårligere stand, er ordnet – drypper vandhanen eller er dørhåndtaget løst? Så er det bare frem med værktøjskassen!

”Hvis døren binder som det første, eller ringeklokken ikke virker, får købere ikke et godt førstehåndsindtryk af din bolig,” fortæller Peter Møller fra Estate Fredericia.

Også én gang maling pynter altid på din bolig. Giv vægge og træværk en tur med penslen, og lad dem fremstå som nye, når potentielle købere kommer forbi. Du kan også male dine gamle skabslåger i køkkenet eller den ene væg i soveværelset i en spændende farve og give nyt liv til dit hjem.

Resultatet ligger i detaljen
De små detaljer har stor betydning for helhedsindtrykket, når din bolig skal sælges.

”Det handler meget om det visuelle, når købere skal besøge boligen første gang. Så fjern de løse blade i forhaven, skift den bulede postkasse ud og sæt friske blomster i vindueskarmen. Gør din bolig klar, som hvis du skulle have gæster en fredag aften,” rådgiver Peter Møller fra Estate Fredericia.

Med meget få midler kan du få en stor effekt. På www.estate.dk kan du få flere gode tips til at gøre din bolig salgsklar til foråret.