”Do you know what it means to miss New Orleans”

Esben Just er en yderst populær gæst i Fredericia. Han har altid været garant for troværdige fortolkninger af New Orleans Jazzen, og han har, næsten egenhændig, trukket den traditionelle jazz ud af værtshuset og ind på de etablerede koncertscener, og man mærker, at han på sine mange rejser til New Orleans, har taget noget af byens sjæl med hjem.

Esben Just har denne gang allieret sig med den fantastiske sangerinde Margrethe Grarup, og sammen med Basic Bigband vil de præsentere publikum for en perlerække af sange med tilknytning til New Orleans. I løbet af aftenen vil Esben krydre musikken sammen med skrøner og anekdoter fra sine rejser.

Det bliver en aften i Tøjhuset fyldt med humor, glæde, historier og masser swingende jazz.

Koncert i Tøjhuset lørdag d. 23. marts kl. 21. Billetsalg på tojhuset.dk

bit.ly/LethiFredericia
Skal du opleve legenden i Fredericia? Så klik her