Fredericia Døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.

Indbrud i villa på Smedegårdsvej

Mellem torsdag 16.30-18 er et vindue brudt op i en villa på Smedegårdsvej i Erritsø. Herfra er der stjålet smykker og kontanter. 

Indbrud i bolig i Kildeparken

Mellem onsdag 16.30 og torsdag 8.30 er en terrassedør opbrudt. Herfra er der stjålet smykker.

Politi til Luciaoptog

Da Den Kreative Skole i går gik Luciaoptog gennem Fredericias gader, var der samtidig meget Politi på gaden. Det fik borgere til at tænke, hvorfor. Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi kunne dog denne morgen afvise, at det hang sammen. Det var udelukkede fordi, at flere af hans kolleger ville hilse på Fredericias borgere, da Politiet i går var på informationsvisit i fæstningsbyen. Politibilen blev i øvrigt vist frem for de mindste børn, som fik store øjne ved de blå blink. Der blev også delt informationsfoldere ud til dem, som måske kunne tænke sig at blive Politibetjent en dag. 

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

https://goo.gl/MSbg7k