På Erritsø Fællesskole er det blevet fast inventar for sciencelinjen at være en del af Unge Forskere. I år var ingen undtagelse – og presset var stort, for sidste år var det en elev fra netop Erritsø Fællesskole der vandt hele konkurrencen. Ingen nåede dog så langt i år – men hele ti elever nåede finalen. 

Unge Forskere skulle have afholdt en stor finale i København, hvor unge fra hele landet kunne mødes og snakke om deres mange videnskabelige projekter. Men det fik Corona sat en stopper for, så i stedet blev finalen afholdt online med præsentationer hjemme foran skærmen. Manden bag Erritsø Fællesskoles satsning på Unge Forskere er Christian Storm Tholberg. Udover at være skolelærer, så er Christian også uddannet talentvejleder, hvor han arbejder med de absolut dygtigste elever.

“Det er fjerde år jeg kører det. Jeg har en sciencelinje, så jeg har valgt at der er noget vi skal i 7. Og 8, i 9. Er det valgfrit. Det har jeg kørt tre år med min gamle klasse, hvor Emma vandt sidste år. Det er primært med mine egne elever. Så har jeg haft en med fra 4. Klasse, det blev til mere vejledning og en tur i laboratoriet.Vi har haft en stor tradition for talenudvikling. Vi er to der er uddannet talentvejledere, så det arbejder vi også med til dagligt. Dels sådan nogle forløb som det men, men også camps for lærere med inspiration til hvordan man kan have fokus på både de dygtigste og de svageste elever”, fortæller Christian.

“I år startede vi op i løbet af december. Det var stille og roligt at finde ud af hvad det handler om, det naturvidenskabelige metoder. Så arbejdede vi hen imod problemstillinger der skulle forskes i. Det spirer op i starten af året med forskning og en projektrapport. Alle projekter bliver sendt ind. Så skulle de forberede en præsentation. Vi havde inviteret forældre og bedsteforældre med. Det skulle vi have gjort inden man fik at vide om man var gået videre eller ej. De skal arbejde selv, dokumentere det gennem en rapport og så formidle det gennem videnskabelige posters. Men det nåede vi desværre ikke”, forklarer han.

(Foto: Matthias Runge Madsen / Fredericia AVISEN)

“Det ene projekt har forsket i hvordan man bedst man opbevarer bananer i forhold til modningsproces og det indvendige. Vi har et projekt med CO2. Hvorfor ikke fryse det ned i stedet for at sende det direkte ud i atmosfæren? Det har vi forsøgt at køle ned med et ammer, gennem et metalrør. Det virkede. Så er der er projekt omkring farver og stress, hvordan farver påvirker stressniveauet. Det udsprang af at de synes skolen var kedelig. De nåede til tredje runde. Så er der hende fra fjerde klasse, der har forsøgt at udvikle en syreneutral juice, vi nåede til en juice med en højere PH-værdi, men ikke en helt neutral juice”, fortæller Christian.

“Man ved aldrig når man starter hvad de finder på. Altså sidste år var der nogen der prøvede at lave papir af hestepærer. Så man kommer vidt omkring”, lyder det med et grin fra Christian.

“Det var dejligt at se den feedback alle projekter har fået. Det var dejligt den gik på at de havde arbejdet ud fra naturvidenskabelig metode, for det er min kæphest. Men det er hårdt, for jeg kender heller ikke svaret på deres problemstillinger – i mange af undersøgelserne har vi selv opfundet. Der er ikke en forsøgsvejledning. Det er hårdt og det er spændende. Man glæder sig til at komme igang, men når det er ved at være slut, så er jeg også glad for det”, siger Christian og fortsætter:

“Nu har jeg haft 9 fra min kladde der gik til semifinalen – og resten skal også undervises. Så underviser jeg klassen imens de andre har arbejdet lidt mere selvstændigt. Så mister de lidt undervisning, men jeg tror de lærer meget mere af det her”.

Elever: Det er sjovt at være med

Eleverne er også glade for projektet. Over Google Teams fik Christian og jeg en god snak med eleverne om den anderledes proces og hele projektet at være med i Unge Forskere.

(Foto: Matthias Runge Madsen / Fredericia AVISEN)

“Det har været en sjov proces, det har krævet lidt af det hele. Både tålmodighed for at finde det man søger efter, men også for at udvikle noget man allerede har lavet. Tænke ud af boksen. Der var lidt udfordring med det digitale, jeg tror det havde været nemmere at se juryen i øjnene”, fortalte Mikkel Fløe Brønserud. 

“Det var irriterende at man ikke kunne vise dem fysisk”, lyder det kort fra Katrine Hein Hejslet som et svar på hvordan det var ikke at få lov til at vise sine projekter frem. For eleverne havde alle lavet en række projekter og produkter, som de meget gerne ville have åbnet fysisk. Louise Bretlau stemte i: “Det var ret svært, for det er bedre at vise produkterne i stedet for at vise dem. Det var besværligt, men vi fik det løst okay synes jeg”.

Signe Weiss Nielsen er blandt de yngste elever i Unge Forskere. Desuden blev hendes præsentation endnu sværere, når juryen ikke havde muligheden for at smage på hendes variant af en mere syreneutral juice. “Det var lidt specielt at de ikke kunne smage på det. Jeg har smagt på 13 forskellige juice for at finde den rigtige, som vi så ikke fik brugt. Jeg har ikke prøvet det før, men jeg tænkte faktisk det var meget fint at fremlægge online”, forklarede Signe. “Det var fint at være en af de yngste, det lagde jeg ikke mærke til, Jeg har ikke set så meget til de andre, så det har jeg ikke lagt mærke til”, supplerede hun.

En af dem der synes det var meget rart at fremlægge hjemmefra er Freja Weiss Nielsen. “Det var rart nok ikke at stå overfor dem. Det var mere afslappende at vi skulle lade som om vi stod foran nogen end at vi rent faktisk stod det. Det var lidt nemmere at tro på sig selv. Man kan stikke af hvis man vil, men det gør man ikke”, lød det med et grin fra Freja, der lavede sit projekt med Laura Nørby Rasmussen og Mie Møller Hoffmeyer.

Christian spurgte lidt frækt om hvordan de ser frem til næste år, hvor de igen skal være med. Men der var stor opbakning. “Hvorfor skulle vi ikke gerne ville igen næste år?”, lød det prompte fra Noah Thorlund Andersen

“Jeg går efter at vinde det hele”, lød det kort og præcist fra Mie Møller Hoffmeyer.

“Bliver det sådan her, spå vil jeg faktisk ikke. For det er svært når man ikke kan mødes, man bliver lidt bange for hvordan det ender ud”, fortalte Louise Bretlau. Mikkel Fløe Brønserud stemte i på den: “Når vi har arbejdet hjemmefra her til sidst, der synes jeg det var meget nemmere at sidde sammen”.

Men de får alle sammen lov til at forsøge igen næste år, hvor forholdene forhåbentlig er bedre.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer